To inughuit skal køre hundeslæde i Paris

Jens Danielsen og Mamarut Kristiansen fra Qaanaaq skal til Paris og tale om klimaforandringerne.
-Vi skal filmes i Paris, og vi skal køre hundeslæde med franske hunde. Det er i hvert fald planen, siger Jens Danielsen til KNR. Foto © : KNR
Skrevet af Paarnaq Hansen
12. november 2015 12:01

Jens Danielsen og Mamarut Kristiansen fra Qaanaaq er i dag på vej til København, hvorfra de skal videre til Paris. Her skal de senere på måneden tale om klimaforandringerne ved Cop 21 konferencen.

De to fangere er inviteret af National Geografics, fordi tv-stationen før har fulgt dem for at dokumentere klimaforandringerne.

-Vi skal filmes i Paris, og vi skal køre hundeslæde med franske hunde. Det er i hvert fald planen, siger Jens Danielsen til KNR.

Læs også Nordiske hovedstæder står sammen om deklaration til COP21

Fangernes egne slædehunde er altså ikke kommet med til Paris.

-Det er vidst nogle hunde, der allerede bruges til slæde, som vi skal bruge - og vi skal selvfølgelige lige øve os med hundene først.

I øjeblikket ligger temperaturen på 16 grader i Paris, så der er ikke meget sne til hundeslæderne.

-Slæderne skal have hjul, som man ikke kan se, siger Jens Danielsen.

Læs også Børnene kørte slæderæs

De to nordgrønlændere vil desuden være iført deres traditionelle fangerbeklædning, når de skal tale om klimaforandringerne.

-Vi har vores tøj med - overtøj af ræveskind, som man kalder det for Kapatak. Bukser af isbjørneskind og kamikker og vanter af sælskind, samt udstyr til vinterfangst unaaq og tooq(to forskellige harpuner, red.), sagde Jens Danielsen.

Cop 21. konferencen begynder 30. november og fangerne skal tilbage i Qaanaaq.