Ingen postkasse - ingen post

23. november 2006 10:44

Har du ikke nogen postkasse – så får du heller ikke nogen post. Sådan lyder det i dag fra Post Greenland, som gør opmærksom på at det er lovpligtigt at have en postkasse med navn eller en brevsprække ved hoveddøren. Og har man ikke det, ja så risikerer man slet ikke at få post.

Det er en landstingsforordning fra 2004, der gør det muligt for postvæsenet helt at droppe de husstande som ikke har nogen postkasse eller brevsprække. Og det ikke kun private husstande der er forpligtiget til at opsætte en postkasse. Loven gælder også virksomheder og offentlige kontorer.

Derfor iværksætter Post Greenland nu en oplysningskampagne der skal få folk til at huske det med postkasser. Ellers er der nul julekort fra familien i år.