Indflydelse: Afvisning af salg af Grønland sætter Statsministeren på top 50

'Absurd'-kommentar og valgsejr sætter statsminister Mette Frederiksen top 50-listen over personer, der definerede 2019 sammen med Gretha Thunberg, Rihanna og demonstranterne i HongKong.
- Hun leverede opskriften på at sige fra overfor Trump, da hun kaldte hans interesse for at købe Grønland for en 'absurd diskussion', skriver Bloomberg i sin argumentation for at Mette Frederiksen er med på top 50. Arkivfoto. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
06. december 2019 09:02

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, er udpeget som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i år af mediet Bloomberg.

Det er blandt andet Mette Frederiksens afvisning af Donald Trumps forslag om at købe Grønland, der sender Mette Frederiksen ind på top 50-listen over de personer, der definerede 2019, skriver Bloomberg.

- Hun leverede opskriften på at sige fra overfor Trump, da hun kaldte hans interesse for at købe Grønland for en 'absurd diskussion'.

På listen med Thunberg og demonstranter

- Efter han angreb hende på twitter og aflyste et møde (Trumps besøg i Danmark red.), forsvarede hun sin reaktion. Kort tid efter talte Trump og Frederiksen i telefon og det dansk-amerikanske forhold blev bibeholdt, skriver Bloomberg.

Bloomberg laver hvert år en top 50-liste over årets mest indflydelsesrige personer, der i år også tæller Gretha Thunberg, Rihanna og demonstranterne i HongKong.

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen: Grønland er ikke til salg

Udover afvisningen af Donald Trump er Mette Frederiksen også på listen på grund af valgsejren ved Folketingsvalget, hvor hun ifølge Bloomberg har skabt en model, der kan genoplive venstrefløjen i Europa.

Mette Frederiksen er også den yngste danske statsminister nogensinde med sine 42 år.