Juridisk faderløs: Frederik blev kaldt faderløs og uægte

Under sin opvækst har det fyldt meget for Frederik Lange Rasmussen, at han er juridisk faderløs.

- For eksempel når man legede sammen, og jeg har drillet lidt, så kom skældsord frem som uægte barn, faderløs og lignende, fortæller han.

Den personlige indflydelse på at være juridisk faderløs er nu afdækket, og en ny rapport fra Børne- og Socialministeriet blev fremlagt i sidste uge.

LÆS OGSÅ Inatsisitigut ataataqanngitsut pillugit suliniutit sakkortusarneqalersut

Rapporten, der blev offentligtgjort i sidste uge, indeholder 2 tiltag, som der skal arbejdes videre med i forhold til de juridisk faderløse.

1) At det bør gennemføre en oplysningskampagne om, hvad juridisk faderløse er og hvilke muligheder de har.

2) at skabe mulighed for at gennemgå individuel terapi.

Loven om de juridisk faderløses rettighedder, som trådte i kraft for 3 år siden, gav de juridisk faderløse ret til at føre faderskabssager og arveret.

I øjeblikket føres omkring 49 faderskabssager. En af dem er 62 årige Frederik Lange Rasmussen. For 2 år siden tog han sin afdøde fars efternavn og det har han haft megen nytte af.

LÆS OGSÅ Inatsisitigut ataataqanngitsut pillugit paasititsiniaanissaq kinguaattoortoq

Frederik Lange Rasmussen glæder sig over udsigten til nye tiltag, men han mener ikke, det er nok.

- Ikke alene den person der har været udsat for det her har brug for hjælp. Jeg mener også, at deres børn helt sikkert er blevet påvirket, og jeg ville ønske, at de også blev inddraget, siger han.

Afdækningen er udarbejdet for Børne- og Socialministeriet i samarbejde med Grønlands Selvstyre.

Rapporten er udført af psykiater Jakob Lindholm. 17 juridisk faderløse, ti kvinder og syv mænd blev interviewet.

LÆS OGSÅ Inatsisitigut ataataqanngitsut pisinnaatitaaffii pillugit innuttaasunik ataatsimiititsisoqalersoq