Mangel på kollegiepladser En hel familie i enkelt værelse

Den Gymnasiale Uddannelse i Nordgrønland, Avannaani ilinniarnertuunngorniarfik i Aasiaat, mangler kollegiepladser.
Skrevet af Jaaku Lyberth
26. august 2018 12:23

Sidste uge kunne vi i KNR fortælle, at 22 studerende med familie risikerer ikke at kunne starte på deres studier i Ilisimatusarfik i Nuuk.

Nu melder GUX i Aasiaat, at uddannelsesinstitutionen har været nødsaget til at indlogere 14 elever med familie i alt for små lejligheder på grund af mangel på kollegieboliger.
Da den gymanasiale uddannelse i Aasiaat startede den 2-årige HF  til voksne med familie, opstod der pladsproblemer i kollegierne, hvorfor de 14 familier nu er henvist til at bo i små lejligheder med pladsproblemer i byen.

Og det giver utryghed blandt de studerende samt deres familier, fortæller rektoren i  Avannaani ilinniarnertuunngorfik 

 - Der opstår en masse sociale problemer, som vi ikke har været vant til før, fortæller rektor Dorthie Siegstad.

Pladsproblemer skaber sociale problemer


369 gymnasiale elever startede deres uddannelsen den 1. august. Der er 247 kollegieværelser. 

GUX i Aasiaat har lejet de14 lejligheder til studerende med familie fra boligselskabet INI A/S.

Men nogen af familerne er nødt til at bo sammen med andre studerende i Kollegiet. 

 - Der opstår jo en masse sociale problemer, for eksempel,  kan jeg ikke forestille mig og bo i en enkelt værelse uden soveværelse med min mand eller kæreste og måske 2 børn, siger Dorthie Siegstad. 

Samtidig er enlige studerende, som er fyldt 18 år, nødt til at bo sammen to og to.

Uddannelsesinstitutionen må i følge rektoren nemlig ikke afvise ansøgere med henvisning til, at man ikke har kollegieplads til vedkommende.

- GUX Aasiaat kan ikke afvise studerende på grund af mangel på kollegier eller boliger, siger Dorthie Siegstad. 


Rektoren har inviteret borgmesteren i Kommune Qeqertalik Ane Hansen til at drøfte problemet med mangel på boliger til studerende. 
KNR har kontaktet naalakkersuisoq for uddannelse, men er endnu ikke lykkedes med at få en kommentar