IA løber med mandatet fra Ittoqqortoormiit

Charlotte Pike fra IA fik det mandat, der hørte til den tidligere Ittoqqortoormiit kommune. Selv om Erling Madsen fik flest stemmer, så gik mandatet til det største parti i byen, og det var IA.
Skrevet af Peter Troelsen
02. april 2013 17:48

I sin hjemby vandt Atassutpolitikeren med en enkelt stemmes flertal over Charlotte Pike, der stiller op for IA. Erling Madsen fik 89 stemmer i Ittoqqortoormiit imod 88 stemmer til Pike. Mandatet gik dog til Pike, da hun repræsenterr det største parti.

Den første politiker, der blev valgt til en af landets kommunalbestyrelser var Anni K. Rasmussen, der skal repræsentere den tidligere Ivittuut kommune. Hun fik 100 % af de afgivne stemmer i byen i alt 8 stemmer. Dermed er der allerede sat navn på 2 af de 19 medlemmer i den nye kommunalbstyrelse i Kommuneqarfik Sermersooq.