I Bulgarien inviteres de døde med til juleaften, hvor kød er bandlyst
Nikolina Yotova-Gedionsen træder ind i Kaffivik i Nuuk iført en grøn tophue og en sælskindstaske over armen og kaster et beundrende blik på de mange lyskæder og julestjerner, der lyser caféen op.
Det er efterhånden otte år siden, hun slog sig ned med et job som Department Manager hos Tusass. Men det var ikke kun jobbet, som lokkede hende fra Bulgarien til Grønland. Hun mødte herefter sin mand efter kun få uger i landet.
- Man ved aldrig med kærligheden, men vi tog chancen, og nu har vi været gift i fem år, siger hun med julelys i øjnene.
Baristaen kommer med kaffe og te til vores bord i hjørnet, og Nikolina Yotova-Gedionsen fortæller begejstret om at blive taget imod med åbne arme i sin grønlandske svigerfamilie.
- Jeg følte mig utroligt velkommen, første gang jeg mødte familien i Aasiaat. Vi sad rundt om et stort bord med masser af mad, og alle havde det sjovt sammen. De gjorde det nemt for mig at være ny i familien.
Flere dages faste op til jul
Nu fejrer familien på skift jul hos svigermor i Silkeborg og svigerfar i Aasiaat. Og der holdes naturligvis både grønlandsk og bulgarsk jul.
- Julen er familietid, hvor man kan slappe af og spise en masse søde sager. Kalorier tæller ikke i julen, det ved alle, griner hun og tilføjer:
- Jeg taler meget om mad, men mad bringer folk sammen!
I Bulgarien er størstedelen af befolkningen ortodokse kristne, og det betyder blandt andet, at man faster flere dage op til jul, og den 24. december er det forbudt at spise kød. Og den tradition har Nikolina Yotova-Gedionsen taget med mod nord.
- Du skulle have set min mands ansigt, da han smagte tofu for første gang. Vi havde ikke tilberedt det, og det er en fejl, vi aldrig vil gentage, udbryder hun og griner højt.
Når bulgarerne forlader bordet efter julemiddagen, skal det gøres med kroppen let foroverbøjet som et symbol på afgrøder, som er tunge af korn. Det betyder en god høst i det nye år.
- Vi lader også alle rester på bordet stå til de døde, så de kan være med til festlighederne. Man vasker ikke op eller noget, det hele bliver efterladt, siger hun.
Først den 25. december spises der julemiddag med kød og åbnes gaver i Bulgarien.
Julepynt med beskedne midler
Nikolina Yotova-Gedionsen nærmeste familie gik bort for mange år siden, og derfor har hun ikke holdt jul i Bulgarien i årevis.
- Jeg voksede op med min mor og mormor, og jeg er ked af, at de aldrig nåede at opleve Grønland, siger hun med en pludselig alvor i stemmen.
Alligevel tager hun mange gode juleminder med sig fra sit hjemland, blandt andet den julepynt, familien kreerede med beskedne midler. Der blev lavet guirlander af tørrede appelsinskræller, som duftede i vinduet og julestjerner uden lys.
- Bulgarien er jo et tidligere sovjetland, så vi havde ikke meget fancy julepynt i min barndom. Vi lavede julestjerner af noget skinnende papir, men der var ingen lys i, fortæller hun.
Nikolina Yotova-Gedionsen kan stadig godt lide at lave julepynt som for eksempel nisser.
- Der plejer at være juleklip nede på lokalmuseet med en masse børn – og så enkelte voksne som mig, griner hun.
Svigermor med på juletræet
Hvert år tager hun desuden på flere julemarkeder for at beundre det flotte håndværk, og især et materiale tiltrækker hendes opmærksomhed.
- Jeg elsker ting i sælskind, som du nok kan se, siger hun og peger på sin håndtaske.
- Det, jeg virkelig godt kan lide, er, at man bruger alt på dyret.
I år holder familien jul i Nuuk – både den 24. og den 25. december, og der skal være plads til alle traditionerne. Og så er svigermor i Danmark repræsenteret i nisseform.
- Min svigermor er meget kreativ og laver små nisser i sælskind, som vi hænger på juletræet, så hun også kan være lidt med, smiler hun.
Og så er der én tradition, Nikolina Yotova-Gedionsen aldrig havde hørt om, inden hun flyttede til Grønland. En tradition, hun tilmed har bragt med til sine venner i Bulgarien.
- Jeg elsker pakkeleg! Selv når vi holder bulgarsk jul, skal der stadig være pakkeleg. Det er så sjovt, for man ved aldrig, hvad der sker, og pludselig er alle ens pakker væk, griner hun og slår ud med armene.
