I Brasilien må man vente tålmodigt på julemiddagen

I den ellers meget hvide og neutralt indrettede lejlighed i Nuuk-bydelen Qinngorput står en flot, rød julestjerneplante i køkkenet pakket ind i sølvpapir med en sløjfe omkring.

- Jeg fik den i værtsgave, da jeg holdt spilaften i sidste uge, så nu har jeg da lidt julepynt, griner Renato Marchesi.

Det er anden gang, at brasilianeren skal holde jul i Nuuk, og sidste år var en succes.

- Jeg inviterede et par venner, og så lavede vi en hjemmelavet middag, så det flotte fyrværkeri og fik nogle drinks.

De medbragte hver især en typisk ret fra deres hjemlande Iran, Vietnam og Brasilien.

- Jeg lavede en fiskeret ud fra en brasiliansk opskrift. Bacalao er tørret torsk, som fryses ned i seks måneder. Man spiser den kun ved højtider, fordi det er ret dyrt, siger han.

Bacalao kan dog laves langt billigere i Nuuk, hvor Renato Marchesi ganske belejligt arbejder på fiskefabrikken Arctic Cod, og hvor torsk kan hives op i hobetal.

Julebarbecue på terrassen

Renato Marchesi kommer fra millionbyen Curitiba i det sydlige Brasilien, hvor det er sommer i december, og derfor står den ofte på barbecue på terrassen juleaften. Han kommer dog næppe til at fejre jul ude på sin tilfrosne altan i år.

- Jeg var spændt på at opleve Arktis, sneen og minus 20 grader for første gang. Men når det bliver under minus 10 grader her, av, griner han.

Renato Marchesi har tidligere holdt jul i England og Mexico, men sidste år var hans første snedækkede af slagsen.

- 95 procent af brasilianerne har jo aldrig set det her mærkelige, hvide stads, griner han og fortsætter:

- Det er rigtig jul for mig. En masse sne, kulde og folk, der klæder sig ud som julemænd.

Brasilien er lige som Grønland et stort land, så man fejrer typisk jul med den del af familien, der bor i samme region. Og så står den ellers på steg i alle afskygninger.

- Vi spiser and, gås og kalkun, som er meget varm og fed mad, i 40 graders varme, griner han.  

Ventetid på mad og gaver

Familien havde håbet, at han ville komme hjem denne jul. Det kræver dog fire til fem flyveture og er meget dyrt. Derfor har Renato Marchesi også kun besøgt Brasilien én gang de seneste tre år.

- Min familie er ikke glade for, at jeg er så langt væk, og de spørger hvert år, om jeg ikke kommer hjem, forklarer han. 

I Brasilien holder man jul både den 24. og 25. december, og en stor del af befolkningen spiser først julemiddag omkring midnat.   

- Det er en tradition fra gamle dage, at man faster hele dagen, mens man laver en masse mad, som spises ved midnat. Den 25. december om morgenen åbnes der gaver, for der kan børnene virkelig ikke vente længere, fortæller han.

Lys og håb i en mørk tid

Da Renato Marchesi bliver spurgt, hvilken grønlandsk juletradition han holder mest af, kommer svaret prompte:

- Julestjernerne! Jeg kan virkelig godt lide idéen her i den mørke tid, hvor stjernerne bringer lys og håb ind i folks liv.

De fleste brasilianere holder jul i familiens skød, og så valfarter de ellers til kysten for at fejre nytår, spille fodbold og feste. Ofte er bilkøerne ud mod kysten så lange, at nogle går glip af nytårsfejringen.

- Vi holder jul med familien, men 26. december pakker næsten alle deres ting og tager til stranden med vennerne.

Den brasilianske familie har taget flere italienske juletraditioner til sig. De får for eksempel altid panettone til dessert, som er et sødt brød med chokolade og tørret frugt.

I Grønland har Renato Marchesi dog fået øjnene op for en ganske anderledes juledessert:

- Jeg elsker risalamande, det gør jeg virkelig. Sidste år spiste jeg fem portioner på en gang, siger han begejstret.