Hvert femte barn har oplevet digitale seksuelle krænkelser

Næsten hvert femte barn mellem 12 og 17 år har inden for det seneste år oplevet mindst én form for seksuel udnyttelse eller seksuel krænkelse gennem digitale medier.

Det viser en ny rapport fra UNICEF, der bygger på undersøgelser af 21.000 børn i 21 lande og dybdegående interviews med 100 unge, som har været udsat for overgreb som børn.

Det svarer til omkring 20 millioner børn verden over. 

Mere end 15 millioner af dem har været udsat for seksuelt indhold, de ikke ønskede at se, viser undersøgelsen.

Omkring ni millioner er blevet presset til seksuelle samtaler eller til at dele seksuelle billeder.

Fire millioner har oplevet, at seksuelle billeder af dem blev delt uden deres samtykke.

Og det sker på de digitale platforme, børnene bruger til daglig.

Knap 60 procent af hændelserne i undersøgelsen fandt sted på platforme som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og WhatsApp. 14 procent skete gennem spil på internettet.

Også et problem i Grønland

Grønland indgår ikke i undersøgelsen, og tallene kan derfor ikke bruges til at sige, hvor mange grønlandske børn der bliver udsat for digitale seksuelle krænkelser.

Men ifølge UNICEF Kalaallit Nunaanni er problemet også relevant herhjemme.

- Det er de samme platform, så det ville være naivt at tro, at vores børn ikke bliver udsat for de samme ting som børn i resten af verden, siger Tina Dam, programchef i UNICEF Kalaallit Nunaanni.

Det blev tydeligt under Børnetopmødet i 2024, hvor 34 børn og unge fra hele landet fortalte om deres oplevelser og satte fokus på blandt andet grooming, onlinechikane og digitale krænkelser.

- Det understreger, at digitale krænkelser også er en alvorlig problemstilling i Grønland, som vi er nødt til at handle på, siger Tina Dam.

Hun mener, at ansvaret for at beskytte børnene ikke kan placeres på børnenes egne skuldre.

- Børn skal kende deres rettigheder, grænser og muligheder for at få hjælp. Men ansvaret for at forebygge og reagere på digitale krænkelser må aldrig placeres hos barnet.

- Det er vores ansvar som voksne og som samfund at skabe trygge rammer og handle, når et barn fortæller om en krænkelse, siger Tina Dam.

Ikke kun fremmede

Ifølge rapporten er det ikke altid fremmede personer på nettet, der står bag krænkelserne.

I 57 procent af tilfældene kendte barnet allerede den person, der stod bag. 

Det kunne eksempelvis være en ven, kæreste, jævnaldrende eller et familiemedlem.

I 38 procent af tilfældene havde barnet først mødt personen online.

En anden bekymring, som rapporten fremhæver, er, at mange af krænkelserne aldrig bliver fortalt videre.

Mere end fire ud af ti børn fortalte ikke nogen om det, de havde været udsat for. 

Færre end én procent af hændelserne blev meldt til politiet, en socialrådgiver eller en hjælpelinje.

Den hyppigste årsag til, at børnene ikke fortalte om krænkelserne, var, at de ikke vidste, hvor de kunne få hjælp, eller hvem de skulle gå til.

Det er også noget af det, som børnene selv pegede på under Børnetopmødet.

Her efterlyste de blandt andet mere viden blandt voksne, oplysningskampagner og bedre muligheder for at få information og hjælp.

Det er vigtigt, understreger Tina Dam over for KNR, at børn og unge ved, hvad de skal gøre, og at seksuelle overgreb er ulovlige, uanset om det er i den fysiske verden eller på nettet. 

Hænger sammen med mistrivsel

UNICEF-rapporten peger samtidig på en sammenhæng mellem digitale seksuelle krænkelser og alvorlig psykisk mistrivsel.

Børn, der havde været udsat for seksuel udnyttelse eller seksuelle krænkelser gennem digitale medier, havde fire gange så stor sandsynlighed for at rapportere selvmordstanker eller selvmordsadfærd som andre børn i undersøgelsen.

De havde også fire gange så stor sandsynlighed for selvskade og rapporterede højere niveauer af angst.

UNICEF Kalaallit Nunaanni fremhæver derfor, at beskyttelse mod digitale krænkelser ikke kun handler om sikkerhed på nettet, men også om børns mentale sundhed og trivsel.

Set i det lys er rapportens fund særdeles relevante i en grønlandsk sammenhæng, hvor selvmord og mistrivsel længe har været alvorlige udfordringer.

UNICEF Kalaallit Nunaanni arbejder på en oplysningsindsats målrettet børn, unge og forældre i Grønland, som skal sætte fokus på ulovlig billeddeling, seksuel afpresning og grooming – og gøre det tydeligere, hvor børn og unge kan få hjælp, oplyser organisationen.

UNICEF opfordrer samtidig til, at digitale platforme bliver gjort mere sikre for børn, at lovgivningen følger med den hastige udvikling, og at børn får nemme og trygge muligheder for at fortælle om krænkelser.

Naalakkersuisut og kommunerne bør lave offentlige beredskabsplaner, så børn og voksne ved, hvad de skal gøre ved digitale krænkelser, siger Tina Dam, og der bør være lettilgængeligt informationer om problemet målrettet både børn og voksne. 

Derudover skal børn og unge inddrages i arbejdet med at finde løsninger, fordi de selv har erfaringer og forslag til, hvordan problemerne kan håndteres.

Pres på platformene

UNICEF-rapporten udkommer i en tid, hvor de sociale medieplatforme møder stigende kritik for deres håndtering af seksuel udnyttelse af børn.

I de seneste dage er der blandt andet kommet nye oplysninger om hundredvis af annoncer på Facebook, Instagram og Threads, der promoverede værktøjer til at fremstille seksuelt materiale med børn ved hjælp af kunstig intelligens.

Nogle af billederne var baseret på virkelige børn. Meta – som er moderselskabet bag de tre platforme – har efterfølgende fjernet det materiale, der blev gjort opmærksom på, og siger, at selskabet arbejder på at styrke kontrollen med den slags indhold.

Sagerne rejser imidlertid en række spørgsmål om, hvor stort et ansvar sociale medieplatforme skal tage for at forhindre seksuel udnyttelse af børn på deres tjenester – både når det gælder deling af seksuelt materiale og kontakten mellem børn og potentielle krænkere.

Det spørgsmål bliver stadig mere aktuelt, efterhånden som kunstig intelligens gør det lettere at fremstille og sprede falske seksuelle billeder af børn.