Hongkongs regering vil indføre omstridt lov hurtigst muligt

Den politiske leder i Hongkong, Carrie Lam, støtter den kinesiske regerings forslag om ny sikkerhedslov.
Udkastet til den nye lov har dog fået mange til at fare i flint. Prodemokratiske kræfter frygter, at den vil underminere Hongkongs frihedsrettigheder. Foto © : Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
22. maj 2020 08:50

Hongkongs regering er klar til "så hurtigt som muligt" at indføre en ny sikkerhedslov, der er blevet foreslået af den kinesiske regering.

Det siger Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, ifølge nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ Medie: Prodemokrater vinder jordskredssejr i Hongkong

Hun understreger, at loven ikke vil påvirke Hongkongs uafhængighed eller dets retssystem. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udkastet til den nye lov har dog fået mange til at fare i flint. Prodemokratiske kræfter frygter, at den vil underminere Hongkongs frihedsrettigheder.

LÆS OGSÅ Carrie Lam støttes af Kinas præsident

Det har allerede fredag fået demonstranter til at gå på gaden.

Ifølge udkastet vil Kina give sig selv magten til at skrive Hongkongs sikkerhedslov. Det skriver Reuters.