Carrie Lam støttes af Kinas præsident

Kinas præsident, Xi Jinping, udtrykker en "høj grad af tillid" til Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam.
Xi Jinpings støtte til regeringslederen kommer, efter at der har været spekulationer om, at Kina planlægger at afsætte hende for at lægge låg på de fortsatte demonstrationer. Foto © : Xinhua/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
05. november 2019 14:22

Det skriver det statslige nyhedsbureau i Kina, Xinhua.

De to er mødtes natten til tirsdag dansk tid efter flere måneders voldelige protester i det delvist selvstyrede Hongkong.

LÆS OGSÅ Uro sender Hongkong i recession

Xi Jinpings støtte til regeringslederen kommer, efter at der har været spekulationer om, at Kina planlægger at afsætte hende for at lægge låg på de fortsatte demonstrationer.

LÆS OGSÅ Hongkongs økonomi vakler efter 100 dage med uro

Demonstranterne kræver større demokratisk frihed på et tidspunkt hvor Kinas kommunistiske ledelse beskyldes for at begrænse demokratiske rettigheder mere og mere.

LÆS OGSÅ Hongkong-leder advarer USA mod at blande sig efter protester

Mange demonstranter kræver, at Carrie Lam går af, da de mener, at hun i for høj grad går Kinas ærinde.