VIDEO Hjemløs stiller op til Inatsisartut-valget

Efter fem år som hjemløs er det alvorligt, når Hans Peter Ananiassen siger, han vil gøre noget ved de omkring 500 hjemløses vilkår i Inatsisartut.
Skrevet af Bikki P. Kleist
30. oktober 2014 11:06

- Der bør være en, der repræsenterer de hjemløse, derfor stiller jeg op til valget.

- Jeg ønsker at være med til at løse problemet med flere og flere hjemløse her i landet, siger Hans Peter Ananiassen til KNR.

Læs også 73-årig hjemløs fryser i sit telt

Han vil være talerør for landets tavse borgere, der kæmper fra dag til dag, og der skal lovændringer til.

- Det gældende lovgrundlag er simpelthen ikke nok til at bekæmpe hjemløsheden.

- Vi kan løse problemet ved at tage det op i Inatsisartut, mener han.

Hans Peter Ananiassen stiller op for Partii Naleraq. Han har siden 2009 overnattet i herberget Kialaarfik i Nuuk.