Historisk udredning: Skepsis om den indstillede forskningsleder

Det står fortsat hen i det uvisse, hvem der skal stå i spidsen som forskningsleder for den store historisk udredning, der skal grave sig ned i historien mellem Grønland og Danmark fra anden verdenskrig og frem til i dag.

Forventningen var ellers, at forskningslederen skulle være udpeget inden udgangen af 2023.

Men ifølge naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), har der været skepsis fra grønlandsk side i forhold til den indstillede forskningsleder.

- Der har været skepsis om den indstillede. Og så har der fra vores side været et stærkt ønske om, at det grønlandske udpegede medlem af ledelsen skal kunne tale vores sprog, have stor viden om det historiske og have oplevet den historiske periode, som vi skal have udredt, siger Vivian Motzfeldt til KNR’s radioprogram Inuiaat Tillernerat.

Samtidig er ansvaret for den historiske udredning blevet rykket fra Departementet for Uddannelse til Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender i september 2023. Det skyldes en omrokering i naalakkersuisut, hvor forskning som ressort-område blev rykket.

Og det har også forsinket processen yderligere, siger Vivian Motzfeldt i Inuiaat Tillernerat.

Oprindeligt ønskede politikerne én forskningsleder, men det er undervejs blevet lavet om til, at der nu kan blive to forskningsledere, der sammen står i spidsen.

Mange ting kan snuble

Processen omkring, hvem der skal være forskningsleder, er heller ikke helt ligetil, forklarer Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker i Arktisk sikkerhed og identitet ved Dansk Institut For Internationale Studier (DIIS).

Det er Grønlands Forskningsråd og Danmarks Frie Forskningsråd, som har fået til opgave at indstille kandidater til posten som forskningsleder. Derefter skal vedkommende godkendes af Vivian Motzfeldt og den danske uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (Moderaterne).

Men politikerne har ladet det være op til forskerne selv at komme med bud på, hvordan den historiske udredning kan se ud.

- Man har lagt det på en måde, hvor det fagligt er en meget åben opgavebeskrivelse, som ansøgerne skulle lave. Så der er en faglig bedømmelse af, hvordan man bedst laver udredningen, men det skal i sidste ende politisk godkendes. Det er en proces, hvor mange ting kan snuble.

- Hvis politikerne i stedet havde lavet en meget præcis opgavebeskrivelse af, hvad det er, de vil have, så er der større chance for, at de havde fået det, siger Ulrik Pram Gad.

Samtidig er der en forventning til, at forskningslederen både skal være dygtig til at tilrettelægge en arkivundersøgelse og gennemføre en borgerinddragelse.

I kommissoriet er det nemlig et krav, at både den grønlandske og danske befolkning skal inddrages i udredningen.

Og det snævrer udvalget af potentielle udredningsledere en hel del ind, vurderer Ulrik Pram Gad.

- Det er ret mange forskellige ting, man har lagt ind i udredning, som én eller to personer skal styre, siger han.

Tendens til at trække i langdrag

Det var tilbage i 2022, at naalakkersuisut og den danske regering blev enige om, at den historiske udredning skal igangsættes.

I juni 2023 lå kommissoriet til udredningen klar. Og nu er næste skridt altså at finde en forskningsleder, der kan sammensætte et forskerhold og dermed begynde gravearbejdet.

Men det er ikke helt unormalt, at store udredninger trækker i langdrag.

- Der er en tendens til, at mange af de her forsonings- og udredningsprocesser bliver forsinkede, fordi der er nogle politiske uenigheder.

- De her processer kan blive indviklede og trække ud, og det er grundlæggende fordi, det handler om noget, folk er uenige om, og noget, der gør ondt, siger Ulrik Pram Gad.

Det er forventet, at udredningen skal være klar inde for fem år, når udredningen først er gået i gang.