Hellefisk, rejer og torsk trak 2017 ned

Det gik den forkerte vej for fiskeriet i 2017. I hvert fald hvis man er fisker. Indhandlingen faldt nemlig med syv procent i forhold til året før, viser nye tal fra Grønlands Statistik.
hellefisk, Qeqertat, fisk
Foto © : Kåre Hendriksen
Skrevet af Kenneth Elkjær
28. marts 2018 09:42

Hellefisk, torsk og rejer. Nedgang, nedgang, nedgang. Det er status på indhandlingen for de tre fiskearter i 2017.

Den samlede nedgang i fiskeriet lyder på syv procent, men værdien af indhandlingen faldt faktisk endnu mere, nemlig med ti procent.

LÆS OGSÅ Qaanaaq-fiskere hiver mere i land

Særligt fiskeriet efter hellefisk havde det svært sidste år i forhold til 2016. Hellefiskefiskerne måtte konstatere et fald på hele 21 procent.

Fisker man efter torsk ser det ikke helt lige så slemt ud, da nedgangen her kun lyder på ti procent.

For rejefiskerne bød 2017 blot på en lille nedgang på to procent.

Til gengæld steg indhandlingen af både krabber og stenbidere sidste år. Det var dog langtfra nok til at redde fiskeriet fra en nedgang i løbet af 2017.

LÆS OGSÅ Flere fiskefabrikker vil importere udenlandsk arbejdskraft