Havne-efterslæb på 270 millioner kroner

Der er et stort vedligeholdelsesefterslæb på alle landets havne.

Efterslæbet betyder, at der er flere havne, der mangler reparation eller andre vedligeholdelsesopgaver.

Det kan være, at der er skader på havnen, som er forårsaget af bølger, is- eller skibe der støder ind i kajen.

Det forklarer naalakkersuisoq for infrastruktur, Mariane Paviasen (IA).

- De seneste tal, vi har, viser, at der et vedligeholdelsesefterslæb på 270 millioner kroner, og her har vi alle sammen meget at arbejde med.

Det siger hun i kølvandet på debatten om brugerbetaling på havnene, som igen er aktuel, efter at Aslak Jensen, der er medlem af Inatisartut for Siumut, har bragt det op i et spørgsmål til Naalakkersuisut.

Beløbet på de 270 millioner kommer fra en rapport om vedligeholdelsesefterslæb på havne, som Mariane Paviasens departement sidder med, og som hun regner med vil blive offentliggjort i den nærmeste tid.

Brugerbetaling i større byer

I dag er det sådan, at fiskere og andre havnebrugere i Nuuk betaler for at bruge havnen. Det gør man ikke andre steder. Det er forskelsbehandling, mener Siumut-politikeren. Jens Napaattooq fra Naleraq har også været kritisk i forhold til  brugerbetalingen. 

Og det bliver der formentlig også gjort noget ved fra Naalakkersuisuts side.

Der bliver i hvert fald arbejdet på at indføre brugerbetaling på havne i andre større byer. Det sagde daværende naalakkersuisoq for infrastruktur, Karl Frederik Danielsen (S) tilbage i 2020, og det arbejder Mariane Paviasen fortsat på.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil have flere havne til at indføre brugerbetaling

Ifølge Naalakkersuisut er hovedformålet med brugerbetaling at gøre havne bedre, større eller mere sikre, end de er i dag.

Lidt ligesom det store efterslæb på vedligeholdelse af boligerne her i landet, er der altså også et stort efterslæb på vedligeholdelse af havnene.

Derfor er der brug for flere penge til enten at udvikle eller sikre havnene i Grønland. Det gælder uanset, om det er i Tasiilaq eller Uummannaq.

For ifølge Havnesektorplanen for 2017 til 2027 er der et emne, der går igen for flere havne. Det er pladsmangel.

For eksempel i Ilulissat står der i sektorplanen, at den største udfordring er pladsmanglen. Der er meget trangt og fiskerierhvervet har trange vilkår ved losning af deres laster.

Og så har passagerfartøjer få muligheder for tage passager ombord, og samtidig sætte dem i land. Der står også, at det ikke er realistisk, at større krydstogtsfartøjer kan lægge til i havnen, på trods af at Ilulissat er en vigtig turistby.

Uummannaq har også pladsproblemer, og der står i sektorplanen, at havnen er sårbar over for kæntrende isbjerge, som kan skabe flodbølger i havnen og på den nærliggende kyst. Isen former sig desuden ved havnen og kan forhindre skibe og mindre både i at anløbe.

Det kræver ændringsforslag hvis brugerbetalingen skal fjernes

Så derfor er vi tilbage til brugerbetaling af havne. Der er brug for flere penge til at få vedligeholdelse og udvikling af havne i Grønland, og her kan fiskerne formentlig se frem til at betale for at bruge havnen.

Planen er i hvert fald, at brugerbetaling skal indføres i de større byer. Hvor og hvornår kan Mariane Paviasen dog ikke komme ind på.

Men hvis kritikkerne, som Aslak Jensen eller Jens Napaattooq vil have brugerbetaling fjernet, så skal det igennem Inatsisartut først.

- Det er sådan, det er, fordi vi følger lovgivningen, og hvis den skal ændres, så skal det først igennem Inatsisartut. Hvis den bliver ændret, vil vi i Naalakkersuisut selvfølgelig følge loven derfra, siger naalakkersuisoq.