Handicappet stiller op for de handicappede
Hun sidder selv i kørestol, og derfor er hun den helt rette til at kæmpe den kamp, mener hun selv. For hvis ikke hende, hvem skal så? spørger hun retorisk.
- I dag er virkeligheden og lovgivningen skæv. Som eksempel kan jeg nævne, at FN's mål og aftaler ikke er implementeret nok i Grønland, og det vil jeg gerne gøre noget ved, siger IA-kandidaten, Marita Jessen.
LÆS OGSÅ Handicaptalsmand: Derfor stopper jeg nu
I 2013 var hun ude for to alvorlige faldulykker med kort tids mellemrum, hvor hun ikke fik den rette hjælp i rette tid. Det resulterede i, at hun som 22 årig fik amputeret det ene ben.
Tiden efter amputationen var svær. Marita Jessen led af angst og havde et overforbrug af alkohol for at dulme verdenen inden for.
Her, otte år efter, er historien en helt anden, for nu har Marita Jessen ikke bare fået livslysten tilbage - hun har netop færdiggjort sin uddannelse som socialrådgiver og stiller op til Inatsisartut, fordi hun mener, at virkeligheden og lovgivningen ikke altid møder hinanden.
Da FN's konvention om rettigheder for personer med handicap blev endeligt vedtaget i Danmark i 2009 betød det, at konventionen også gjaldt i Grønland.
I konventionens artikel 9 står der, 'at personer med handicap på lige fod med andre, har adgang til de fysiske omgivelser'.
Men det er ikke altid tilfældet i Grønland, fortæller Marita Jessen, der har oplevet det på egen krop.
Igennem hele sin uddannelse som socialrådgiver har hun været afhængig af andre, når hun for eksempel skulle ind og ud af bygningen, fordi døren ikke var elektrisk.
- Hvor er mine rettigheder så? spørger Marita Jessen.
Men nu vil hun tage kampen op og arbejde politisk for, at handicappede får bedre forhold, for eksempel når det kommer til uddannelse.
LÆS OGSÅ Tilioq: Døve får ikke nok hjælp til tolkning
Man skal for eksempel sikre, at døve kan få den nødvendige hjælp til at tage en uddannelse, og at der er kollegiepladser til mennesker med handicap.
Men hvor pengene skal komme fra, er svært for Marita Jessen at svare klart på.
På spørgsmålet om, hvor pengen skal komme fra, siger Marita Jessen, at det handler om prioritering.
- Når vi igennem FNs konvention har forpligtet os, hvorfor bliver pengene så ikke prioriteret den vej?, spørger Marita Jessen retorisk.
Hun har dog ikke selv noget konkret forslag til, hvor pengene skal findes henne.
LÆS OGSÅ Far til skizofren: Vi bør være bedre til at acceptere psykisk syge