Handicapforening glæder sig over at få et departement

Formanden for Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat glæder sig over, at der er dannet en ny departement der også er relateret til personer med handicap.
Formanden for handicapforening, Viggo Johansen
31. marts 2025 11:18

I forbindelse med dannelsen af det nye naalakkersuisut i fredags fremlagde de fire partier, der indgår i et koalitionssamarbejde, aftalen, der danner grundlag for deres samarbejde.

Og i den kan man læse, at handicapområdet for første gang hører ind under et departement. Nemlig departementet for sundhed. Og det glæder formanden for Grønlands Handicapforening, Viggo Johansen.

- Jeg er glad for, at vi nu har et naalakkersuisut, der direkte beskæftiger sig med handicapområdet. Det er enestående, at vi nu har et departement med ansvaret for personer med handicap.

Grunden til, at Viggo Johansen kalder det for enestående er, at det er første gang, handicapområdet er kommet til at høre under et departement, fortæller han. Men den udvikling er han glad for, og han ser frem til et godt samarbejde med naalakkersuisut.

Fokus på personer med handicap

I koalitionsaftalen skriver de fire partier, at de vil fokusere på at forbedre vilkårene for personer med handicap. Og det er en udvikling, som Viggo Johansen er lige så positivt stemt over for. 

- Der er mange udfordringer for personer med handicap i Grønland. Derfor er det en stor opgave for os at få skabt samarbejde med andre interessegrupper og få fremmet de nødvendige diskussioner, siger han og fortsætter:

- Forbedringer for personer med handicap og bedre vilkår kræver effektivt arbejde. Derfor vil handicapforeningen fremlægge forskellige synspunkter til det nye naalakkersuisut. Selvom der kan være uenighed, er det meget vigtigt at arbejde sammen for at forbedre forholdene for personer med handicap, afslutter Viggo Johansen.