Hårtop, tamp og tatoveringer: Hvad er fup og fakta i fortællingen om Hans Egede?
Han behandlede grønlændere som slaver. Han piskede dem, hvis de modsatte sig kristendommen og dræbte dem.
Det er i hvert nogle af de historier om missionæren Hans Egede, som i de sidste uger er blevet delt på de sociale medier efter vandaliseringen af statuen natten til nationaldagen 21. juni.
KNR har talt med historiker Peter A. Toft, som har forsket i kolonitiden i Grønland. Og hans version af historien om den norsk-danske missionær er ikke helt som dem, der bliver delt på Facebook.
Peter A. Toft:
- Museumsinspektør og kurator på Nationalmuseet i København.
- Har forsket i blandt andet kolonitiden fra 1690 – 1900.
- Har skrevet disse publikationer, der handler om Grønland:
- Stemmer fra kolonierne. 2018
- Grønland: Den arktiske koloni. 2017
- Koloniale identiteter: Ægteskaber, fællesskaber og forbrug i Diskobugten i første halvdel af det 19. århundrede.
Kilde: Forskningsportal
Afstraffelse
En del af debatten om Hans Egede på de sociale medier handler om, hvordan han har behandlet grønlænderne og straffet dem, hvis de ikke fulgte de kristne regler.
- Statuen af Hans Egede står som et symbol på kolonial vold og som hyldest til en person, som i sin tid har begået vold mod vores befolkning - vold der har forplantet sig gennem generationer frem til vore dage, skriver debattør Juno Berthelsen i debatten på Kommuneqarfik Sermersooq's afstemning om, hvorvidt statuen skal fjernes eller ej.
Men det var ikke kun grønlændere, der bliver straffet af Hans Egede. Og den del bliver udeladt i de historier, der bliver fortalt på de sociale medier, siger Peter A. Toft.
- Han straffede jo også sine egne mænd, hvis de brød de kristne regler.
- Og i nogle tilfælde straffede han også folk, der var grove overfor grønlænderne eller stjal fra dem, siger han og tilføjer, at sådan gjorde man dengang.
- Og vold var jo almindeligt på det her tidspunkt i Danmark. Det var ikke bare præsterne, der straffede. Håndværksmestre straffede også deres ansatte. Derhjemme straffede man også kone og børn.
- Så det har ikke været usædvanligt for Hans Egede. Det var helt almindeligt. Det bliver det jo ikke mindre modbydeligt af, men sådan var det i den tid, siger Peter A. Toft.
Kvinders hårtop blev skåret af
Facebook-siden "Nalik" har lavet et opslag, hvor det bliver beskrevet, hvad Hans Egede gjorde mod inuit. Der er også et par billeder fra Nationalmuseet i København.
Udstillingen er fra 2017 og hedder "Stemmer fra kolonierne". Den handler om de danske kolonier i Grønland, Vestindien, Ghana og Trankebar.
I montren om Grønland kan man se en tamp, et maleri og en hårtop.
"Grønlandske kvinder, der fik børn udenfor ægteskab, ville få deres hårtoppe klippet af. Hårtoppenene var ellers symbol på deres kvindelighed", skriver Nalik blandt andet.
Men det passer simpelthen ikke, siger Peter A. Toft.
- Der ligger en hårtop på museet, men den fortæller historien om en meget senere praksis, siger han.
Først 150 år efter Hans Egedes ankomst, blev kulturen med at klippe hårtoppene af kvinder indført, siger han.
- Det blev lavet en form for lokalråd, hvor der både sad danske koloniansatte og lokale repræsentanter for de dygtigste fangere og grønlandske kateketer, siger Peter A. Toft.
Hans Egede levede fra 1686 til 1758.
Han var præst på Lofoten i Norge.
I 1721 bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland for at missionere. Han regnede nemlig med, at nordboerne stadig var katolikker.
Hans Egede søgte efter vikingerne i Grønland i 1721, men fandt dem ikke. I stedet traf han inuit og begyndte at missionere blandt dem.
Han grundlagde Nuuk.
Hans Egede rejste fra Grønland i 1736
Ifølge ham skulle kvinden dog have begået en langt værre forbrydelse for at få klippet hårtoppen af.
- Hvis man som kvinde begik fosterdrab, altså dræbte sit nyfødt barn, måske fordi det var født udenfor ægteskab - og det var skamfuldt - så kunne man få sin hårtop skåret af. Det var en af de måder, man straffede folk på, siger Peter A. Toft.
Han understreger, at det var skamfuldt at føde udenfor ægteskab. Derfor dræbte nogle kvinder deres nyfødte barn:
- Det var også strafbart i Danmark på samme tid. Der var straffen dog anderledes: Det var enten fængsel på livstid eller dødsstraf for samme type af forbrydelse.
Myte: Hans Egede forbød inuit-tatoveringer
Natten før nationaldagen 21. juni blev Hans Egedes statue i Nuuk overhældt med maling. Der blev blandt andet sprayet traditionelle inuit-tatoveringer på soklen.
Kunstneren Aqqalu Berthelsen kaldte sig selv for talsmand for dem, som havde vandaliseret statuen. Og han sagde til KNR:
- Den her mand (Hans Egede, red.) forbød inuit-tatoveringer. Vi har i næsten 300 år været uden de tatoveringer på vores krop. Det handler om at tage vores identitet tilbage.
Inuit-tatoveringer blev sprayet på Hans Egede-statuen natten til nationaldagen.
Ifølge museumsinspektør Peter A. Toft er inuit-tatoveringer nævnt i Hans Egedes dagbøger, men tatoveringerne er ikke nævnt som noget, der var forbudt på grund af kristendommen.
- Der kan dog sagtens have været en sammenhæng mellem indførslen af kristendommen, og at tatoveringerne forsvandt, siger han.
LÆS OGSÅ Sådan kan Sermersooq-borgerne påvirke Hans Egede-statuens fremtid
På de tidligste fotografier af vestgrønlændere fra 1864 og frem er der ingen tatoveringer. Derimod har østgrønlænderne på fotografier fra 1884 og 1906 stadig tatoveringer:
- Men den præcise sammenhæng og hvornår tatoveringnere begynder at forsvinde, er vi ikke klar over endnu, siger Peter A. Toft.
Kommuneqarfik Sermersooq har lavet en afstemning om Hans Egede-statuens fremtid. Afstemningen slutter på tirsdag 21. juli.
På mandag 20. juli er der et såkaldt dialogmøde i kulturhuset Katuaq i Nuuk.
