AWG2016 Guld, sølv og bronze: Se vores rekordmange AWG-medaljevindere her

Rekorder er til for at slås, og det har landets bedste, unge idrætsfolk gjort til Arctic Winter Games i Nuuk. Af de 633 medaljer, der blev uddelt på fem dage, har Grønland vundet hele 81.
Skrevet af Camilla Dam
14. marts 2016 15:43

Det er 18 flere end den hidtidige rekord fra Fairbanks for to år siden.

De 39 er af guld, og det er faktisk kun Alaska, som har overgået os på den front, men den amerikanske stat er også oppe på formidable 171 medaljer i alt, hvoraf de 83 er gyldne. Nummer tre på guldlisten er Alberta North med 29.

Vores unge atleter vundet 39 af guld, 23 sølvuluer og 19 tredjepladser.

Flere med fire gulduluer

I bordtennis er det blevet til 12 grønlandske sejre. Her har Ivik Nielsen, Avi Rødgaard og Oscar Hammeken vundet fire uluer – en for hold, to i double og en individuel. Snowboarderen Jonas Strømsted vandt alle de fire konkurrencer, han stillede op i.

Skiskytten Ukaleq Slettemark og bordtennisspillerne Inngili Petersen og Melissa Larsen. Badmintonspillerne Nuka Mark Nielsen, Pilunnguaq Hegelund har alle vundet tre gyldne uluer.

Den alpine skiløber Qooqu Chemnitz Berthelsen og Tonny Fisker, i arktisk sport, har vundet to guld. Det samme har bordtennisspillerne Poul Petersen og Nuka-Maren Frederiksen, badmintonspillerne Milka Brønlund, Cecilia Josefsen Josenius og snowboarderen Anthon Siegstad.

I arktisk sport har Bent Jakobsen vundet en guld-ulu i disciplinen alaskan high kick, Nadja Olsen i arm pull og Tittu Wille vandt airplane, mens badmintonspillerne Toke Ketwa-Driefer, Miinannguaq Søholm Petersen og Victor Langholz også har en ulu af guld.

Og på sidstedagen vandt langrendsløberen Bjerne Herbert Hansen også en guldmedalje. Det samme gjorde juniordrengene i futsal og de fire stærke mænd, Suulut Geisler, Edvard Kruse, Jens Jørgen Lange og Minik Møller Platou i dene games-disciplinen pole push – pælskub.

Den grønlandske fordeling af sølv ser således ud:

Og bronze-uluerne er gået til:

Det samlede medaljemeter ser således ud, hvor guld naturligvis rangerer højere end sølv og bronze. Dermed er Grønland retteligen på en andenplads - kun overgået af suveræne Team Alaska.