VM-kvalifikation: Grønland tabte til USA

De grønlandske håndboldherrer skal nu spille om en bronzemedalje efter nederlag til USA.
Med tre sejre og to nederlag endte Grønland på en tredjeplads efter de indledende kampe. Nu gælder det kampen om bronze. Foto © : TAAK
Skrevet af Thor Bill
12. maj 2024 11:41

De grønlandlanske håndbolherrer måtte gå skuffede fra banen i går aftes, da de spillede den femte og sidste gruppekamp ved VM-kvalifikationsturneringen i Mexico.

Grønland måtte nemlig se sig slået af de tidligere mestre fra USA.

Kampen var ellers tæt i første halvleg, hvor de to hold fulgtes ad, og derfor også kunne gå til pause med stillingen 15-15.

Men i anden halvleg trak amerikanerne fra, og kampen endte 32-30 til USA.

Den grønlandske spiller Minik Dahl Høegh viste sig dog endnu engang flot frem med 8 scoringer - og er da også turneringens samlede topscorer indtil videre med 33 mål i 5 kampe - hele 7 mål foran den næste på listen.

Nederlaget betyder, at Grønland ender på en samlet tredjeplads i turneringens indledende runder og skal derfor i aften spille om bronze mod netop USA igen.

Den kamp finder sted kl. 20 i aften og kan ses på KNR2.

Guldkampen står mellem Cuba og hjemmeholdet fra Mexico.