Grønland står foran en historisk mangel på arbejdskraft – og problemet vokser
Arbejdsmarkedet har ændret sig de senere år og gør det stadig.
En stor generation af ældre går snart på pension. Samtidig står befolkningstallet til at falde til 39.000 i 2050 ifølge Grønlands Statistik.
Det skaber nye udfordringer for samfundet, fortæller Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.
- Vi er under pres på arbejdsmarkedet. Vi har meget lidt arbejdsløshed. Samtidig mangler vi folk. Vi vurderer, at vi historisk har manglet cirka 1000 mennesker til at kunne følge med på aktivitetsniveauet i samfundet.
Derfor mener direktøren, at vi som samfund skal tage en samtale om, hvad vi skal uddanne os til, hvilke jobs vi selv vil have, og hvilke jobs udlændinge kan komme til Grønland og varetage.
- Den snak mangler vi i allerhøjeste grad i Grønland. Det vil give rigtig god mening at finde ud af, hvad vi skal være gode til selv - og det kommer til at kræve investeringer.
Mangel på arbejdskraft
Lona Lynge er afdelingschef i departementet for sociale anliggender og arbejdsmarked. Hun fortæller, at manglen på arbejdskraft vil fortsætte mange år endnu.
- Det er et blivende emne de næste 10 til15 år, hvor demografien ændrer sig. De næste fem år vil flere komme i pensionsalderen. Det er nogle store årgange, som snart er på vej dertil.
Mangel på arbejdskraft opstår, når virksomheder har brug for at ansætte flere mennesker, men der ikke er nogen at ansætte. Det kan ske, når arbejdsløsheden er lav, eller der mangler folk med den nødvendige uddannelse eller erfaring.
Og det scenarie udspiller sig i Grønland lige nu, fortæller Lona Lynge.
- Tallene viser, at der er faldende arbejdsløshed. Det betyder, at der sker rigtig meget på arbejdsmarkedsområdet, hvor der er en del store projekter, der er i gang. Og det kan også godt se ud som om, at turismeområdet er blusset op igen.
Samtidig lægger hun vægt på, at der særligt vil mangle arbejdskraft i omsorgsfagene, når befolkningstallet bliver mindre, og de ældre går på pension.
- Der er i dag mangel på arbejdskraft på de her omsorgsfag, og det vil fortsætte i fremtiden - særligt i ældreplejen.
Men Grønland er ikke unik, når det kommer til problemet med mangel på arbejdskraft. For Island har gennemgået en lignende forandring.
Et skue til Island
Det er Christian Keldsen, som sammenligner situationen med den, Island befandt sig i for år tilbage.
Da deres turismeindustri skulle etableres, blev de nødt til at finde ud af, hvor meget hjælp de havde brug for at hente ind til landet ude fra.
- Island har opbygget en fantastisk turismeindustri. De vidste godt, at det ikke kunne gøres udelukkende med egne statsborgere. Derfor lagde man helt klare planer om, hvilken viden man ville have islændinge til at sidde med, og hvilken viden man skulle indhente udefra.
I dag mangler samfundet hænder i både de faglærte og særdeles de ufaglærte fag, fortæller direktøren. Og i fremtiden bliver manglen blot større.
- Alle brancher vil mangle arbejdskraft. Men vi har tydeligst set manglen i byggeriet og i håndværksfagene. Det er en strukturel udfordring, at vi ikke har adgang til den faglærte arbejdskraft, og det lægger pres på vores land og dets økonomi.
Af samme årsag fortæller direktøren, at Grønland gør sig klogt i at tale om, hvilke jobs lokale har lyst til at tage i fremtiden - men også hvilke uddannelser, vi selv skal have.
For de resterende jobs, som lokale enten ikke har lyst til at tage eller ikke har kompetencerne til, skal besættes ved at indhente arbejdskraft fra andre lande.
