Greenland Minerals' kontor i Narsaq. Foto: KNR / Malik Brøns

Greenland Minerals ansøgning om udnyttelse af Kuannersuit går i gang

Inden for seks måneder vil der være en endelig afgørelse om Greenland Minerals kan stikke den første spade efter sjældne jordarter ved Kuannersuit eller ej.

Naalakkersuisut vil træffe afgørelse om Kuannersuit inden for seks måneder. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Fakta om Kuannersuit-projektet:

 

  • Kuannersuit ligger cirka 7,5 kilometer nord for byen Narsaq.
  • Hvis Greenland Minerals får en udvindingstilladelse, bliver det i en åben mine i 700 meters højde.
  • Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
  • Projektet forventes at skabe 328 grønlandske arbejdspladser, når minen er i drift.
  • Området indeholder blandt andet sjældne jordarter, uran og thorium.
  • Minen vil producere 3 millioner ton malm om året.
  • På 37 år vil minen producere 111 millioner ton restaffald og 111 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).

Kilde: Greenland Minerals VVM og VSB-rapport.

Departementet for råstoffer er nemlig gået i gang med at behandle Greenland Minerals’ ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Kuannersuit. Man vurderer, at der ligger tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse.

Efter valget sidste år har Naalakkersuisut med Inuit Ataqatigiit i spidsen arbejdet for at stoppe mineprojektet i Sydgrønland der har 15 år bag sig.

Koalitionen mellem Inuit Ataqatigiit og Naleraq fik et uranforbud stemt igennem i Inatsisartut i november. Et forbud der gør det svært for det australske selskab at komme videre, fordi projektet indeholder uran.

Men under det politiske modvind fortsatte Greenland Minerals med at skrive deres ansøgning om udnyttelsestilladelse, hvilket Naalakkersuisut nu har besluttet at behandle. Selskabet tror stadig på, at det kan få en udnyttelsestilladelse. 

Greenland Minerals ønsker en voldgiftssag mod Selvstyret

Udmeldingen fra Naalakkersuisut kommer nemlig midt i en potentiel voldgiftssag. Greenland Minerals har anmodet om at køre en voldgiftssag mod både Grønland og den danske stat. Selskabet mener, at uranforbuddet ikke gælder for deres efterforskningstilladelse, fordi selskabet fik tilladelsen før forbuddet, og at de derved er berettiget til en udnyttelsestilladelse.

Alternativt vil Greenland Minerals søge erstatning for deres efterforskningsudgifter ved Kuannersuit. I årene mellem 2016 og 2020 har det australske mineselskab brugt 145 millioner kroner på efterforskningsudgifter.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq om Greenland Minerals ønske: Voldgiftsag er helt uden for skiven

En voldgiftssag kan afgøres udenom de almindelige offentlige domstole. En voldgiftsrets afgørelse er bindende og kan ikke ankes. Greenland Minerals lægger op til, at sagen skal køre i en dansk voldgiftsret. Altså uden om det grønlandske retssystem, selv om Grønland hjemtog råstofområdet i 2010.  

Hvad er en voldgiftssag

En voldgiftsag vil sige, at to parter får afgjort en tvist uden om det 
almindelige domstolssystem. Her er det ikke en dommer, men en ekspert inden for et bestemt område, der afgører sagen.

 

Afgørelsen kan ikke ankes til en højere instans som i en almindelig retssystem, men er endelig.
 

Offentligheden har som udgangspunkt ikke mulighed for at få indsigt i sagens dokumenter og afgørelse som i en offentlig retssag.

Tidligere naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen (IA) har tidligere sagt, at hun forventer, at en voldgiftsret i Danmark vil afvise at tage sagen ind.

- Jeg mener ikke, at der er grundlag for at køre en voldgiftssag. Greenland Minerals vil have en voldgiftsret i Danmark til at tage stilling til, om de kan få en udnyttelsestilladelse i Grønland, og om de er omfattet af uranloven, der er vedtaget i Inatsisartut, sagde Naaja Nathanielsen til KNR i slutningen af marts. 

Hun tilføjede også, at man ville behandle Greenland Minerals' ansøgning om udvindingstilladelse til trods for voldgiftssagen.