Grønlandsudvalg skal drøfte Grønnedals fremtid
Siden Arktisk Kommando i 2012 flyttede fra Grønnedal til Nuuk, har Forsvarets bygninger i Grønnedal stået tomme.
Det har været forsøgt at sælge bygningerne i en udbudsrunde, men her bød ingen ind.
I stedet har bl.a. Aleqa Hammond udtrykt, at man burde droppe nedrivningen af de i alt
16.000 m2 bygninger og lade det overgå til Grønland - til brug af foreninger, organisationer og andre interesserede.
LÆS OGSÅ Hammond vil stoppe nedrivning af Grønnedal
Men en undersøgelse mellem Forsvaret, Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq, om hvorvidt offentlige myndigheder i Grønland kunne være interesseret i at overtage bygningerne, endte heller ikke i en aftale.
I stedet arbejder en miljøarbejdsgruppe mellem Selvstyret og Forsvarsministeriet nu på at komme med anbefalinger til en oprydning af Grønnedal.
Forsvarsministeriet gør ind til videre klar til at starte en udbudsrunde for at få klaret oprydningen - gerne med start til næste sommer (2016).
Udbudsrunden kan dog aflyses, oplyser forsvarsministeren, hvis der kommer andet relevant på bordet.