Foto: Fleischer Arne

Grønlandske bakterier klarer forurening ved hjælp af mutation

Når luften bliver forurenet i Danmark og i andre industrialiserede regioner, lander forureningen ikke blot i deres egen baghave.

Forureningsstofferne kan flyve helt op til Grønland, hvor de invaderer den lokale fødekæde i takt med, at isen smelter.

»I lang tid har man været af den opfattelse, at disse isolerede og fjerntliggende områder i Arktis var meget rene miljøer. Men nu forstår vi, at forureningen bliver transporteret rundt omkring på kloden, og at forureningskilden ikke altid er lokal,« fortæller Aviaja Hauptmann, der er forsker og postdoc ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk, til Videnskab.dk.

Hun står bag et nyt studie, der giver ny indsigt i, hvordan denne luftforurening påvirker miljøet i Grønland.

Studiet indikerer, at bakterier, der findes på overfladen af den grønlandske indlandsis, viser tegn på genetiske ændringer - såkaldte mutationer, der gør det muligt for dem at overkomme luftforureningen.

LÆS OGSÅ Faldende POP-forurening i Arktis

Bakterierne kan muligvis bruges som både en indikator i sporingen af kontamineringen i de lokale fødekæder. Måske kan de også bruges som et redskab til at nedbryde forureningsstofferne til mindre skadelige former, inden de bliver indtaget af dyr og lokalbefolkningen.

Aviaja Hauptmann analyserede huller i isen fyldt med forureningsstoffer, der samler sig på overfladen af iskappen – det såkaldte kryokonit (et sediment, der består af urenheder som mineralstøv, partikler og sod, red.).

LÆS OGSÅ Stigende plastikforurening i Arktis bekymrer

Hullerne i mineralstøvet og sodpartiklerne er hotspots for mikrobiel aktivitet.

»Vi var nysgerrige efter at se, hvilke mikrober vi ville finde i dem. Vi ved, at forureningsstofferne aflejres og fryses i isen, så vi ville gerne se, om mikroberne blev nedbrudt, eller om de kunne modstå nogle af de specifikke kemiske forbindelser,« fortæller Aviaja Hauptmann.

Aviaja Hauptmann og hendes kollegaer udtog 34 prøver fra 5 forskellige lokationer på den grønlandske indlandsis.

Derefter ekstraherede de hele DNA'en ved hjælp af en proces kaldet metagenomik.

LÆS OGSÅ Isbjørneunger er særligt udsat for forurening i Arktis

Bakterierne indeholdt særlige genetiske markører, der indikerer, at de er i stand til at nedbryde skadelige kemiske forbindelser – blandt andet polyklorerede bifenyler (PCB) og polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH) (se faktaboks).

»Vi målte ikke forureningen i isen eller vurderede, om mikroberne rent faktisk nedbrudte forureningsstofferne. Vi undersøgte kun, om mikroberne er i stand til at nedbryde forureningsstofferne – og vi fandt, at det kan de godt,« forklarer Aviaja Hauptmann.

DNA-analyser indikerer også, at bakterierne har udviklet resistens over for visse tungmetaller – nemlig bly og kviksølv.

Du kan læse resten af artiklen på Videnskab.dk.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl