Grønlandsk folketingsmedlem vil fjerne Hans Egede-statue

Statue af dansk-norsk missionær er blevet vandaliseret. Aki-Matilde Høegh-Dam vil sende den på museum.
Aki-Matilda Høegh-Dam siger, at det er vigtigt at kende historien. Men man bør ikke have en statue af ham stående på en bjergtop ved Nuuk. Den skal i stedet på museum, mener hun. Foto © : Hans Peter Kleemann/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
23. juni 2020 10:21

Statuen af den dansk-norske missionær Hans Egede i Nuuk bør fjernes og sendes på museum.

Det mener Aki-Matilda Høegh-Dam, der er medlem af Folketinget for Siumut.

Hun udtaler sig, efter at statuen er blevet overhældt med maling og har fået påskrevet teksten "decolonize" ("afkolonisere", red.).

- Hans Egede var jo en missionær, som var spydspidsen for koloniseringen af Grønland under en dansk konge. Den her statue står på toppen af et bjerg og nærmest vogter over Nuuk, og det symboliserer i sidste ende den koloniale vold, siger hun.

Hans Egede levede fra 1686 til 1758.

Han er kendt for at rejse til Grønland, hvor han forsøgte at omvende inuit til kristendommen og kolonisere landet.

Han grundlagde byen Godthåb, der er det nuværende Nuuk, den grønlandske hovedstad.

LÆS OGSÅ En mand er sigtet i forbindelse med statue-hærværk

Aki-Matilda Høegh-Dam siger, at det er vigtigt at kende historien. Men man bør ikke have en statue af ham stående på en bjergtop ved Nuuk. Den skal i stedet på museum, mener hun.

Hun understreger, at vandalisering af statuer ikke er i orden.

- Men det er et tegn på, at befolkningen har brug for denne debat. Befolkningen er desperat.

- Det, der sker nu, er, at statuer over hele verden rives ned, hvilket på nogle punkter kan være på tide, siger hun.

Fra Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for IA, lyder det, at hun forstår budskabet bag vandaliseringen af statuen.

Hun svarer ikke direkte på, om hun mener, at statuen skal fjernes. Men hun siger, at den symboliserer det ubehagelige i at få "trukket holdninger ned over hovedet".

- I virkeligheden handler det måske mest om en intern proces, hvor vi i Grønland har brug for at diskutere vores fortid og forholde os til, hvordan vi fremadrettet vil gøre tingene, siger hun.