- Det er på sin plads, at de har bedt om erstatning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.Foto: Malik Milfeldt

Grønlands folketingspolitikere er enige: Juridisk faderløse har krav på erstatning

Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) støtter op juridisk faderløses erstatningskrav. De mener, at det er vigtigt, at fortidens sager bliver behandlet.

De grønlandske folketingsmedlemmer, Inuit Ataqatigiit's Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, bakker op om erstatningskravet fra de juridisk faderløse.

27 juridisk faderløse sendte torsdag aften krav om 125.000 kroner hver i erstatning fra den danske stat. Gruppen er repræsenteret af advokat Mads Pramming, der også var advokat for de såkaldte eksperimentbørn. 

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- I april kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl 

At være juridisk faderløse betyder, at man ikke har haft ret til at få fastslået, hvem ens far er.

Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn. 

Både Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda Høegh Dam (SIU) vil arbejde for, at erstatningen fra den danske stat kommer i mål.

- Det er på sin plads, at de har bedt om erstatning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Aaja Chemnitz Larsen (IA) forudser, at sagen om de juridisk faderløse ender for en domstol, ligesom det også var tilfældet med de såkaldte eksperimentbørn. I 2021 afviste den danske regering eksperimentbørnenes krav om erstatning, hvorefter sagen blev taget i retten.

Sagen endte ved et forlig.

- Jeg tror desværre ikke, at den danske regering er åben for en politisk løsning, og at man er nødt til at finde en juridisk løsning ved at gå i retten først, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Alle har krav på erstatning

Hvis kravet om godtgørelse går igennem, giver det mulighed for, at også andre juridisk faderløse i Grønland kan kræve erstatning fra den danske stat.

Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam er det vigtigt, at alle juridisk faderløse har krav på erstatning.

- Det er vigtigt, at man fra statens side er åben, uanset hvor mange juridisk faderløse der er. I sidste er erstatningen alligevel kun et plaster på såret ud fra den meget hårde opvækst, som man fik på grund af den uretfærdige lovgivning, siger hun.

Aaja Chemnitz Larsen fremhæver, at særligt juridisk faderløse, der ikke har arvet efter faderen, får erstatning. 

LÆS OGSÅ Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat

I 2014 blev lovgivning om arveret ændret, så juridisk faderløse kan anlægge faderskabssag og er berettiget til arv. Men loven fastslår, at juridisk faderløse kun kan få del i arv, hvis dødsboet ikke allerede er gjort op.

- Der er nogle, som af forskellige årsager ikke har fået den arveret, som de egentlig har haft krav på efter deres fædre. Jeg synes, man er nødt til at være særlig opmærksom på, at de får en erstatning, siger Aaja Chemnitz Larsen.

LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn

Tilbage i april spurgte KNR socialminister Astrid Kragh, om den danske stat er villige til at give juridisk faderløse en økonomisk kompensation.

Det var muligt dengang at få et præcist svar fra socialministeren.

I et skriftligt svar skrev hun:

- Der er ingen tvivl om, at der er blevet begået fejl i fortiden, og dem skal vi lære af. Det var derfor helt rigtigt, at børneloven blev ændret i 2014, så de juridisk faderløse fik mulighed for at få fastslået faderskabet og dermed blandt andet få arveret efter deres far.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl