Grønlands Erhverv om forlængede forbud: Meget meget alvorligt

Restriktioner i hele landet gør, at især turisme- og restaurationsbranchen risikerer at miste stort set alle indtægter. Og det kan hjælpepakkerne ikke håndtere, mener Grønlands Erhverv.
Butikkerne i Nuuk Center er lukket. Kun Pisiffik og Matas, der har udgang til ydersiden af bygningen, har åbent. Foto © : KNR
Skrevet af Jens Betak
09. april 2020 11:56

- Alvorligt, det er det. Det er rigtig, rigtig alvorligt, og det er rigtig mange mennesker, som bliver ramt.

Det siger direktør i Grønlands Erhverv Brian Buus Pedersen om de restriktioner, der omfatter hele Grønland resten af april.

Det er især den lukkede flytrafik og forbud mod forsamlinger over ti personer, der rammer butikker, restauranter og andre virksomheder i hele landet.

Flytrafikken stod ellers til at genåbne 8. april, men dagen før forlængede Naalakkersuisut forbuddet frem til 1. maj, og samtidig blev forsamlingsforbuddet bredt ud til hele landet.

LÆS OGSÅ Overblik: Forbud i Nuuk fortsætter - men skoler på kysten åbner gradvist

Det lægger for alvor pres på de hjælpepakker, der skal holde hånden under nødstedte virksomheder.

- Forlængelsen og forbuddet om forsamlinger over ti personer for hele landet betyder, at der er en række virksomheder inden for servicebranchen, som får store økonomiske problemer, og selv om vi har hjælpepakkerne, er den kompensation, ikke en fuld dækning for det tab, man har på bundlinjen, siger Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv.

GE: Hjælpepakkerne er ikke nok

Grønlands Erhverv vil ikke gå ind i en diskussion om, hvad der er sundhedsmæssigt er rigtigt at gøre, men brancheorganisationen er bekymret over, om de nuværende hjælpepakker er nok - især hvis restriktionerne begynder at række ind i sommeren.

- På den lidt længere bane er den meget alvorlige udfordring, at vi står med virksomheder, som mister deres omsætning over sommeren fuldstændigt, og som hjælpepakkerne er nu, er de ikke tilstrækkelige til at løfte den store opgave, siger Brian Buus Pedersen fra Grønlands Erhverv.

LÆS OGSÅ GRAFIK Her er hjælpepakken til erhverv

Virksomhederne kan dog få en hjælpende Landslægeembedet, der onsdag kunne meddele, at alle de 11 personer, som har været smittet med coronavirus, er raske igen. Det betyder, at myndighederne vil se på, om der kan laves lempelser af restriktionerne efter påske. Myndighederne vil tage stilling til det 13. april.