Grønland søger om at gøre inuit jagtkultur til verdensarv

Qeqqata Kommunia og Selvstyret har i samarbejde med eksperter færdigjort en ansøgningen.
Og onsdag underskrev den danske kulturminister, Mette Bock ansøgningen, som skal sendes til UNESCOs kontor i Paris.

UNESCOs verdensarvsområder er bevaringsværdige områder inden for enten natur eller kultur og i den grønlandske ansøgning handler det om kulturarv i de gamle jagtområder fra Nipisat til Aasivissuit.

LÆS OGSÅ Qeqqata vil også på UNESCO-liste

Der er store rensdyrjagtområder, mange forhistoriske bopladser og kulturminder fra menneskers historie i Vestgrønland gennem 4.500 år. Blandt andet fortidsminder fra de første mennesker, de nu uddøde Saqqaq- og Dorset folk, fra Inuit og hvalfangere.

Naalakkersuisoq for kultur, Doris Jakobsen og borgmester i Qeqqata Kommunia, er glade for ansøgningen og borgmester Hermann Berthelsen ser store muligheder.

LÆS OGSÅ Disse fem områder kan komme på UNESCO's verdensarvliste

- Dette giver mulighed for at tiltrække turister og med stolthed fortælle om livet i Grønland gennem årtusinder. Og det er vigtig brik i kommunens og Grønlands turismeudvikling, siger han.

Også den danske kulturminister er godt tilfreds med ansøgningen.

- Vi har i Rigsfælleskabet mange kulturseværdigheder og naturområder, vi skal værne om og sørge for at udbrede kendskabet til, siger kulturminister, Mette Bock.

LÆS OGSÅ UNESCO-verdensarvsdebat i Sydgrønland

Ilulissat isfjord er som det eneste sted i Grønland allerede en del af UNESCOs verdensarv, mens kulturlandskabet i Kujataa har ansøgt tidligere.

Til sommer kommer eksperter fra UNESCO på besøg for at vurdere Aasivissuit - Nipisat.