GME blåstempler uran-projekt - miljøorganisationer raser
Sådan lyder konklusionen i udkastet til den VVM-redegørelse, som selskabet Greenland Minerals and Engergy Ltd, GME, afleverede til Selvstyret i efteråret.
Det skriver Danmarks Radio, som har fået aktindsigt i rapporten af Selvstyret og derefter sendt den til miljøorganisationen NOAH.
I rapporten fremgår det bl.a., at minen ikke vil få betydelig indvirkning på luftkvaliteten i området, ligesom risiko for radioaktiv stråling er langt under Grønlands grænseværdier.
LÆS OGSÅ GME-aktier stiger
Men de konklusioner tror en række grønlandske og danske miljøorganisationer ikke på.
I en pressemeddelelse påpeger formanden for miljøforeningen Avataq, Mikkel Myrup, blandt andet at energiforbruget ved udvinding af uran vil være skadeligt for klimaet.
- Mineprojektet overtræder Råstoflovens bestemmelser om klimabeskyttelse, fordi det ifølge VVM-udkastet forøger Grønlands samlede udledning af CO2 med 63 procent.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq vil ikke love afslag på uranansøgning
Selvstyret har siden efteråret afvist at give flere medier aktindsigt i rapporten. Derfor har seks grønlandske og danske miljøforeninger nu valgt at offentliggøre den.