Gerda om genåbning af landet: Det er for tidligt

20. marts blev flytrafikken indstillet på grund af frygt for coronasmitte. Men nu er der sat dato på, hvornår landet åbner igen.
- Det er lidt for tidligt, siger Gerda Knudsen om genåbingen af landet. Foto © : KNR
26. maj 2020 06:15

15. juni bliver dagen, hvor Grønland åbner igen. Det meddelte Kim Kielsen i går på et pressemøde sammen med de andre partiformand.

Landet skal åbnes i tre faser - og fase 1 begynder altså 15. juni.

LÆS OGSÅ Dato er endelig klar: 15. juni åbner Grønland igen

KNR var en tur i Nuuk Center, hvor folk havde temmelig forskellige meninger om genåbningen. 

Foto © : KNR

Viktoria Joelsen, skoleleder i Itillip Atuarfia, er nogenlunde rolig i forhold til genåbning:

- Jeg er rolig, men på den anden side er jeg også lidt bekymret for, at der kan komme smittespredning, siger hun.

- Men når man tænker på beredskabet, bliver jeg rolig igen. Jeg håber, at smitten ikke vil sprede sig. Vi skal nemlig til udlandet i sommerferien. Vi er lidt bange, men vi følger med, og vi har ikke ændret billetterne endnu. Vi håber!

Foto © : KNR

Maasi Brøns Chemnitz, studerende.

- Jeg syntes det er ok, fordi de selvfølgelig tager deres forholdsregler og ikke bare åbner op for alle og enhver. Forstået på den måde at der ikke er en flyvning hver dag med 600 passagerer, men at man stadigvæk har nogle restriktioner i den forbindelse, siger han.

- Så derfor syntes jeg ikke, det gør noget. Det, man kan være bekymret over, er, at der nu er et tilfælde mere i Aasiaat. Det betyder, at man alligevel lige genovervejer lidt, om det er en god idé. Men jeg syntes egentlig ikke, at det er et problem, fordi vi har gjort det så godt de sidste par måneder.

Foto © : KNR

Gerda Knudsen, sunhedsassistent.

- Det er for tidligt. Det er ok med at rejse inderigs, men ud af landet? Det må vi vente med, indtil der ikke er så meget smitte i udlandet. Det er alt for tidligt, især når turisterne begynder at ankomme.