Selv hvis et selskab ikke går efter uran, kan det radioaktive grundstof ikke undgås at blive gravet med op.

Geolog om uranforbud: Det bør gennemtænkes

Det er ikke kun mineprojektet ved Kuannersuit, som kan blive ramt af et uranforbud fra Naalakkersuisut. Fem til 10 licenser kan blive ramt, vurderer geolog Ole Christiansen.

Nultolerance over for uranudvinding kan være på vej tilbage. Det betyder svære fremtidsudsigter for mineprojektet ved Kuannersuit, men også andre projekter. 

Det vurderer geolog og råstofrådgiver i Kommune Kujalleq, Ole Christiansen.

For der findes uran flere steder i landet. Selv hvis et selskab ikke går efter uran, kan det radioaktive grundstof ikke undgås at blive gravet med op.

Uranforbud i høring

 

Fremover må man hverken lede efter uran eller udvinde det i Grønland. I hvert fald ikke, hvis det står til Naalakkersuisut, der netop har sendt et lovforslag om uran og minedrift i høring.

 

Med lovforslaget lægger Naalakkersuisut op til at forbyde både forundersøgelse, efterforskning og udbyttelse af uran. Politikerne har dog været nødt til at indsætte en såkaldt "bagatelgrænse". 

 

Der står nemlig også i forslaget, at hvis forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod andet end uran, så gælder forbuddet ikke, hvis det gennemsnitlige indhold af uran er under 100 ppm (parts per million / milliontedele). Hvilket svarer til 100 gram per ton.

 

Det betyder altså, at Naalakkersuisut vil sætte en smertegrænse for, hvor meget uran der må tages op.

 

Desuden lægger Naalakkersuisut op til, at politikerne skal kunne tilbagekalde enhver tilladelse til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, hvis man ikke lever op til de nye regler. 

 

Og hvis en virksomhed ikke kan overholde loven, vil der - hvis loven bliver vedtaget - blive langet bøder ud til virksomhederne.

 

Derudover vil politikerne også give sig selv endnu en mulighed. Lovforslaget lægger nemlig op til, at det skal stå dem frit for, at lave forbud mod andre radioaktive stoffer. 

- Der er talrige mineralforekomster i Grønland hvor der også er lidt uran med. Sådan som et guldprojekt som Storø i Nuuk, har måske for meget uran indhold til at den kan komme igennem de her krav, guldforekomsten sidder nemlig med såkaldt pegmatiter, som indeholder uran, siger geolog Ole Christiansen. 

Fem til 10 licenser bliver ramt 

Mineprojektet ved Kuannersuit vil uden tvivl blive ramt af de nye regler. Og det franske selskab Orano har allerede stoppet sin efterforskning efter uran, efter Inuit Ataqatigiit kom til magten. Orano havde to efterforskningslicenser. 

Det er svært at vide, hvor mange projekter kan blive ramt, vurderer Ole Christiansen. 

Men han gætter på, at der er flere efterforskningsprojekter, som leder efter andre råstoffer, for eksempel guld eller kobber, kan ligge sammen med det radioaktive grundstof. 

Her er det foreksempel det britiske selskab, Stallion Ressources, som efterforsker sjældne jordarter ved Narsarsuaq. Det indeholder også uran, siger Ole Christiansen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut tager første skridt mod uran-forbud

Hudson Greenland har også to efterforskningslicenser i fare, hvor de efterforsker nær Kangerlussuaq, ved Qaqortorsuaq og Sarfartoq, da det ifølge geologen indeholder uran. 

North American Nickel har også en efterforskningslicens ved Maniitsoq, som ifølge Ole Christiansen kan indeholde uran.

- Generelt vil det betyde en nedgang i mineralefterforskning i Grønland, hvor der er gode forekomster af kobber og guld. Det vil betyde, at de selskaber formentlig vil holde sig tilbage på grund af de her regler. Det vil sige, at investeringslysten vil falde på de her forekomster, vurderer Ole Christiansen. 

Tænketank til lovforslag

Før der bliver sat et punktum på lovforslaget, mener Ole Christiansen at der bør laves en slags tænketank af geologer om uran og radioaktive grundstoffer.

- Man bør sætte sig sammen med nogle geologer, for eksempel fra GEUS, eller geologer, som har kendskab til de her projekter på et kommercielt plan, og se på, hvad man kan forestille sig her i Grønland, hvilke forekomster vil typisk blive ramt, hvordan de vil blive ramt, så man får en føling med, hvad det får af betydning på mineralefterforskning.

- Man er også nødt til at se på, hvordan man kan gøre det mere interessant at lede efter mineralforekomster i Grønland. Kan man på nogen måde lempe på de efterforskningsvilkår, der er dér. Skal man ind og lede efter andre forekomster, så skal man også kunne markedsføre det stærkere og bedre, under mere lempelige vilkår, siger geolog Ole Christiansen. 

Baggrundsstråling de fleste steder

I lovforslaget lægger Naalakkersuisut op til, at der bliver indført en såkaldt bagatelgrænse.

Det betyder, at hvis forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod andet end uran, så gælder forbuddet ikke, hvis det gennemsnitlige indhold af uran er under 100 gram per ton i gennemsnit, altså 100 ppm. 

Grænsen er indført, fordi der er radioaktive grundstoffer mange steder i den grønlandske undergrund.

- 100 ppm er et niveau, vi har sat, fordi det vil omfatte baggrundsstråling de fleste steder, siger Naaja Nathanielsen.

I Kuannersuit indeholder malmen omkring 300 ppm (milliontedele) uran og 800 ppm thorium. 

Derudover vil politikerne også give sig selv endnu en mulighed. Lovforslaget lægger nemlig op til, at det skal stå dem frit for, at lave forbud mod andre radioaktive stoffer. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt