Gammel struktur dræner dialog mellem Danmark og Grønland
Udviklingen er løbet fra gamle strukturer, og der er grund til at lappe huller i kommunikationen mellem Grønland og Danmark, når det drejer sig om udenrigsanliggender.
Sådan lyder budskabet i et notat fra Dansk Institut for Internationale Studier.
- De konkrete procedurer, for hvem der spørger hvem hvornår, blev lavet på et tidspunkt, hvor hele ideen var, at Grønland skulle have indsigt i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev ført i København, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad.
- Det vil sige, at der er grundlæggende lavet et system, der går ud på, at udenrigsministeren og hans diplomater skal huske at ringe til formanden for naalakkersuisut og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender en gang i mellem og selvfølgelig deres embedsmænd, tilføjer han.
Ude af trit med virkeligheden
Men systemet er forældet.
For siden Grønland gik fra hjemmestyre til selvstyre og selv bestemmer over dele af udenrigspolitikken, der vedrører Grønland, er udviklingen for længst løbet fra den tid, som Ulrik Pram Gad ridser op.
Seniorforsker Ulrik Pram Gad og ph.d-studerende Sara Olsvigs anbefalinger til bedre dialog mellem Grønland og Danmark:
Lovgivningen bør ændres så Naalakkersuisut er forpligtet til at inddrage Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut i højere grad end i dag.
Den danske regering skal i mål med intentionen om, at sikre grønlandsk deltagelse i politiske møder, der omhandler Grønland og Arktis.
Centrale dokumenter skal også skrives på grønlandsk
Der bør etableres en fast praksis for møder mellem Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut.
Kilde: Dansk Institut for Internationale Studier
Et system, hvor det kun er på ministerniveau, at de to lande informerer hinanden om krydsfeltet mellem udenrigs- og sikkerhedspolitik i Arktis. Det er problematisk særligt i en tid, hvor grænsen mellem udenrigs- og sikkerhedspolitik kan være svær at adskille.
- Vi har fundet to svagheder i systemet, siger Ulrik Pram Gad, der har skrevet notatet sammen med Sara Olsvig, der er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik.
LÆS OGSÅ Udvalg: Ingen havde fortalt os, at udenrigsministeren skulle komme på besøg
Han peger på, at Naalakkersuisut ikke er forpligtet til at rådføre sig med Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut på samme måde, som den danske regering er forpligtet til at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, før vigtige beslutninger træffes.
Løs forbindelse
- Det er den ene svaghed. Den anden er, at der efterhånden er en masse områder, som Selvstyret har overtaget og fører politisk på. Nogle af dem har også et udenrigsaspekt - det er fair nok, for det må man gerne ifølge selvstyreloven, siger han og tilføjer:
- Men nogle af dem har også et sikkerhedsaspekt - så bliver det endnu mere problematisk, hvis Grønland ikke husker at inddrage eller orientere København den anden vej, siger Ulrik Pram Gad.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut arbejder på nyt udenrigsminister-besøg efter planlægningsfadæse
Det betyder ifølge seniorforskeren, at folketingspolitikere bliver overraskede over, at de ikke bliver indraget på samme måde i beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik, som træffes i Nuuk, sammenlignet med beslutninger, som Udenrigsministeriet i København træffer.
- Så der er nogle konkrete procedurer, man ikke helt har fået opdateret, fordi de er skabt i en anden tid. Det skaber knirken i begge ender. Især hos parlamentarikerne, siger Ulrik Pram Gad.
