Futsallandsholdet får ny stor sponsor

Det er Grønlandsbanken som bliver ny såkaldt guldboldsponsor. Banken mener at landsholdet i futsal har udviklet sig de senere år ved hjælp af hårdt arbejde fra både spillere og træneres side.
Foto © : futsal.dk
15. juni 2016 04:34

- Grønlandsbanken ønsker at støtte et hold, som samler hele befolkningen, udtaler Grønlandsbankens administrationsdirektør Carsten Th. Pedersen.

Sponsoraftalen hjælper landsholdet til at blive endnu bedre, lyder det fra GBU. Desuden giver det nye og flere muligheder for landstrænerduoen René Olsen og Tekle Ghebrelul, der i højere grad kan koncentrere sig om træningen og forberedelserne.

Sponsoraftalen med Grønlandsbanken løber frem til 2018.