Fund af gammel dagbog gemmer på glemt skat
I forbindelse med oprydningen i et brandsikkert skab falder arkivchef på Arktisk Institut, Jørgen Trondhjem, uventet over en gammel dagbog fra 1761. Bogen viser sig at gemme på intet mindre end en ægte enhjørning.
Forfatteren bag er Hans Egedes søn, Niels Egede, der for præcis 300 år siden kom med sin far til Grønland. Åbner man dagbogen og går på opdagelse i de gamle sider, finder man hurtigt et iøjnefaldende håndtegnet kort over den oprindelige koloni Egedesminde, som Niels Egede selv grundlagde i 1759.
Og det er ikke bare et helt almindeligt kort, som Niels Egede har tegnet. Kortet er nemlig forsynet med soldater, der bevogter kolonien samt alle de vigtigste dyr i området – inklusiv enhjørningen.
Her ses Niels Egedes dagbog fra 1761 og enhjørningen.
En eventyrlig tid
Niels Egede, kommer til Grønland i en alder af 11 år, og har derfor et indgående kendskab til landet. Noget som optager ham, er blandt andet det dyreliv, som i 1700-tallet udgør en vigtig handelsvare i Grønland.
En af de varer, som er i høj kurs, er enhjørningens tand. Og det er da også enhjørningen i kortets ene hjørne, som fanger Jørgen Trondhjems opmærksomhed.
- Det der for alvor gjorde, at vi fladt over kortet og tænkte, at det var skægt, det var enhjørningen – det står der på kortet. Det er selvfølgelig en narhval, men den der enhjørning gør det ganske unikt og tidstypisk.
Kortet er så vidt vides det eneste originale kort, der findes over den gamle koloni Egedesminde. Kolonien eksisterede kun i ganske få år, da den allerede i 1763 blev flyttet til det sted, hvor Aasiaat ligger i dag.
Kortet over det oprindelige Egedesminde.
Et særligt indblik i inuits liv
Måske fordi, Niels Egede er opvokset i Grønland, og derfor taler sproget og kender kulturen, viser kortet ikke kun selve kolonien og de eksotiske dyr.
På kortet ser man nemlig også fangeren, der netop har harpuneret en sæl og en grønlandsk kvinde med traditionel hårtop og et øresmykke.
- Det viser, at Niels Egede har haft en dyb forståelse for Grønland og den grønlandske kultur og fangstlivet, siger Jørgen Trondhjem.
Hvis man vil se kortet i virkeligheden, så skal man en tur forbi Arktisk Instituts arkiv i København. Man kan dog også se instituttets store samling af historiske fotografier, kunst, kort og genstande samt høre gamle lydfiler på www.arktiskebilleder.dk.
