Nuugaatsiaq Emilius glemmer aldrig den sidste samtale med sin datter
Emilius Therkelsen fik den 17 juni klokken 21:40 opkald fra sin datter, som han aldrig vil glemme.
For det var i de minutter datteren, Maaliannguaq Therkelsen, ringede til sin far, søster og mor, før tsunamien ramte bygden Nuugaatsiaq.
Det var som om, hun ringede for at sige farvel, fortæller Emilius Therkelsen i dag.
- Hun sagde til mig, mens hun grinte; 'dans med mig far'. Da jeg spurgte hende hvorfor, sagde hun, at hun manglede nogen at danse med, fordi mit barnebarn legede med sin fars keyboard.
Tsunami i Karratfjorden - Hvad nu?
17. juni i år skete en af de største naturkatastrofer i Grønlands historie.
KNR har været i Uummannaq for at tale med nogle af de mange, der blev berørt af tragedien.
Følg med på KNRs platforme de kommende dage.
Maaliannguaq Therkelsen ringede efterfølgende til sin storesøster, som var i Saattut på det tidspunkt, og spurgte om det samme:
- Min nevø spillede på instrumentet og grinte. De lød til at have det rigtig sjovt, siger Paneeraq Therkelsen.
Til sidst ringede Maaliannguaq til sin mor. Men pludselig ramte bølgen Nuugaatsiaq, mens de snakkede sammen.
Huset blev revet væk.
Moren og storesøsteren Paneeraq var de sidste, der snakkede med Maaliannguaq. Paneeraq ringede til sin far for at fortælle, hvad der var sket.
- Hun sagde, at der var sket noget forfærdeligt; ’mor var stadig i røret, da en mulig ulykke skete. Bølgen har taget dem.’ Efter hun sagde det, gik jeg i panik, siger han.
Maaliannguaq, Piitannguaq og deres søn Norsaq forsvandt i havet.
Emilius Therkelsen og hans familie var hjælpeløse og kunne ikke gøre andet end at vente. Efter 10 dages rastløshed og bekymring bankede det på døren:
LÆS OGSÅ Pipaluup anini, ukuaasani soralussanilu arfininngormat unnukkut annaavai
LÆS OGSÅ Sakkortuvoq kisianni naammagittarniarsarivunga
- Politiet kom for at fortælle os, at de havde indstillet eftersøgningen. Der kunne jeg mærke min vrede, siger Paneeraq Therkelsen.
Der er nu gået fem måneder, siden naturkatastrofen skete, og familien har ikke opgivet håbet om, at de savnede personer bliver fundet.
Indtil da henter de styrke fra familien i Uummannaq:
- Hvis det ikke var for dem, ville jeg være meget svag. Dag efter dag bringer de mig glæde, sagde Emilius Therkelsen.
