Fortsat interesse for olieefterforskning i Grønland

Der er fortsat interesse for olieefterforskning her i landet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Selvstyrets nationale olieselskab Nunaoil.
06. marts 2015 07:24

I Nordøstgrønland er tildelt en ny licens, så der nu er givet fem offshore-efterforskningslicenser i Grønlandshavet. Operatøren er dt multinationale italienske olieselskab ENI, som i et partnerskab med BP og Nunaoil skal vurdere områdets olie- og gasreserver.
 
Med den nye licens er der nu licenser, der dækker et område på 12.292 kvadratkilometer.
 
Efterforskningsperioden i Grønlandshavet er på grund af de vanskelige operationelle forhold givet for en periode på 16 år mod de 10 år, der gør sig gældende for efterforskningslicener i den øvrige del af Grønland.
 
Men interessen for Nordøstgrønland begrænser sig ikke alene til Grønlandshavet. Myndighederne behandler for øjeblikket to efterforskningslicener til Jameson Land i det centrale Østgrønland. Her genåbner en 30 år gammel interesse for onshore aktiviter, som tilbage i 1985 netop var anledningen til, at Grønland involverede sig aktivt i olieefterskningen gennem Nuna Oil, der som båren partner deltager i alle efterforsknings- og udnyttelsestilladelse med 12,5 eller 8. pct.
 
Men det er de udefra kommende olieselskaber der afholder alle Nunaoils omkostninger i efterforskningsperioden. På den måde skærmes samfundet mod de resici, der er forbundet med aktiviteterne i efterforskningsfasen.