Norsk politi: Forsvunden rigmandskone er dræbt

Norsk politi antager, at en milliardærkone, som forsvandt for otte måneder siden, er blevet dræbt.
Den forsvundne kvinde, Anne-Elisabeth Hagen, er gift med milliardæren Tom Hagen, der er en af Norges rigeste mænd. Foto © : Pressebillede/Norsk Politi
Skrevet af Ritzau
26. juni 2019 11:50

Politiet går samtidig væk fra den mistanke, som politiet havde i første omgang - nemlig at den 69-årige Anne-Elisabeth Hagen var blevet bortført.

Hun forsvandt fra sit hus i Olso-egnen, og de sidste livstegn var 31. oktober sidste år.

Den 69-årige kvinde er gift med med en af Norges rigeste mænd, Tom Hagen.

Fire timer siden kvindens seneste livstegn, kom Tom Hagen tilbage til boligen, hvor han ringede til politiet.

LÆS OGSÅ Her er sidste tidspunkt for livstegn fra kidnappet kvinde

Det har været oplyst, at der i huset lå et brev fra formodede gerningsmænd. Her krævede de angiveligt løsepenge og truede med at bruge vold mod kvinden.

Men disse oplysninger står nu i et andet lys med antagelsen, at der formentlig ikke var tale om en bortførelse med økonomisk motiv, men om et drab.

Både Interpol og Europol har bistået norsk politi i efterforskningen. Der har også været dykkere ud i en nærliggende sø uden resultater.

LÆS OGSÅ Norsk milliardærkone har været bortført i 10 uger