Forsvaret ønsker at blive i Kangerlussuaq

Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), har meddelt naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger (S), at Forsvaret har et umiddelbart ønske om at blive i Kangerlussuaq.

Det skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Ifølge den kortfattede pressemeddelelse er Forsvarets ønske baseret på "vejrforhold, forsvarets flytyper og opgaveløsningen".

- Naalakkersuisut har i denne forbindelse, sammen med Forsvarsministeren besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække konsekvenserne og mulighederne i relation til Forsvarets fremtidige tilstedeværelse i Kangerlussuaq, skriver Selvstyret.

LÆS OGSÅ NATO er storforbruger af Kangerlussuaq lufthavn

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde her til sommer.

Departementet for udenrigsanliggender oplyser til KNR, at der nu skal udarbejdes et kommissorie for arbejdsgruppen. Det skal godkendes af henholdsvis Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet inden arbejdsgruppen går i gang.

Kangerlussuaq har været og er stadigvæk et af de varmeste emner i diskussionen om den nye lufthavnsstruktur, der indbefatter forlængede landingsbaner i Nuuk og Ilulissat.

De nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat vil nemlig overtage Kangerlussuaqs rolle som atlantlufthavn og indgangsport til Grønland. Og det vil fjerne en stor del af eksistensgrundlaget for bygden.

LÆS OGSÅ USA har indflydelse på fremtiden for Kangerlussuaq Lufthavn

I forbindelse med lufthavnsprojektet er der tidligere udarbejdet en rapport om blandt andet den militære brug lufthavnen i Kangerlussuaq.

Rapporten viste, at der i 2016 landede eller lettede militære fly fra USA i alt 278 gange i Kangerlussuaq.

Det danske forsvar har lidt færre aktiviteter, nemlig 255 landinger eller afgange i Kangerlussuaq – heraf i alt 533 militære operationer af NATO-fly. Når Forsvaret fortsat ønsker at benytte Kangerlussuaq, er der større grobund for at lufthavnen har en eksistentsberettigelse.