Forslag til finanslov blinker rødt forud for afgørende fase

Et underskud på finanserne på cirka 180 millioner kroner for 2021.

Det er, hvad medlemmerne af Inatsisartut kan se frem til at skulle forholde sig til. I dag skal Naalakkersuisuts finanslovsforslag nemlig behandles for anden gang på efterårssamlingen.

Forslaget til en ny finanslov forholder sig til landets økonomi for perioden 2021 til 2024, og særligt til næste år er finanserne i modvind.

Det viser en betænkning som Finans- og Skatteudvalget har offentliggjort forud for 2. behandlingen. 

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq: Vi går alligevel efter underskud på næste års finanslov

Det er særligt udgifter i forbindelse med coronakrisen, som for eksempel hjælpepakker, der gør ondt i landskassen.

Økonomisk Råd har tidligere vurderet, at coronakrisen i år giver et underskud i landskassen på cirka 500 millioner kroner. Og regningen fra coronakrisen smitter i den grad af på landets finanser for næste år.

I Naalakkersuisuts forslag til 1. behandlingen til en finanslov lå underskuddet til næste år på 183,2 millioner kroner. Det tal lyder altså nu på 180,7 millioner kroner.

Udsigt til underskud  

Finans- og Skatteudvalget har i sin betænkning indstillet de fleste af Naalakkersuisuts ændringsforslag til 2. behandlingen til vedtagelse.

Men i betænkningen står der også, at udvalget mener, at det vil være mest ansvarligt, hvis næste års finanslov og de efterfølgende budgetoverslagsår enten er i balance eller viser et overskud.

LÆS OGSÅ Forslag for finanslov: Udvalget venter på Naalakkersuisoq

Hele finanslovsperioden for de næste fire år lægger på nuværende tidspunkt op til, at der vil være et underskud på 165 millioner kroner. Naalakkersuisut forventer, at de planlagte ændringsforslag til 3. behandlingen kun vil give forbedringer, som bringer underskuddet ned på 139,9 millioner kroner over de fire år.

Og her skal Naalakkersuisut i arbejdstøjet for at nå udvalgets målsætning. For som tingene står lige nu, så er der ikke udsigt til, at Naalakkersuisut kan imødekomme udvalgets krav.

Udvalg kræver balance i finanserne

Og det harmonerer ikke med Finans- og Skatteudvalgets holdning. 

- Det, vi har sagt fra starten af, er, at de overslagsår, der kommer i finansloven, det vil sige fire år frem, skal være minimum i balance og gerne give et overskud, siger næstformand for Finans og Skatteudvalget, Múte Bourup Egede fra Inuit Ataqatigiit.

Og forventningen til Naalakkersuisut har ikke ændret sig, forklarer han:

- Udvalgets krav om at finansloven i overslagsårene skal være i balance, den arbejder vi stadigvæk ud fra. Vi kræver, at den del skal løses, siger han.