Forslag fra borgmester: Giv skattelettelser til yderdistrikterne

Det er nødvendigt at give skattelettelser til indbyggere i yderdistrikerne, mener borgmester i Avannaata Kommunia. Det skal trække mere arbejdskraft til områderne.
Det skal i højere grad kunne betale sig at søge arbejde i mindre byer og bygder, mener borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen (S).
02. april 2021 09:16

Der skal nye metoder til, hvis man skal manglen på alt fra socialrådgivere, butiksansatte og tømrere til livs i yderdistrikterne.

Det mener borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen fra Siumut.

Han appellerer til, at Inatsisartut i den kommende valgperiode vedtager at hæve personfradraget betragteligt for borgere i yderdistrikterne.

- Vi mangler uddannede hænder over alt. Men på landsplan kan vi gøre noget: Kigge på den strategi, som man har i Norge, hvor jo længere nordpå, man kommer, jo mere forhøjer man selve personfradraget, så de ansatte får mere i løn, siger han til KNR.

I denne uge kunne KNR fortælle om en tilsynsrapport fra Selvstyret, som - igen - skarpt kritiserer forholdene i Avannaata Kommunia for udsatte og anbragte børn og unge. Og et af de helt grundlæggende problemer for kommunen er, at man ikke kan skaffe nok hænder inden for socialområdet, forklarer Palle Jeremiassen.

Lavere skat og rabat på studielån

Ordningen, som borgmesteren i nordkommunen henviser til, er det såkaldte 'Finnmarksfradrag' i Norge.

Ordningen giver markante skattelettelser til personer i de nordlige regioner, Nordtroms og Finnmark.

I 2021 er det skattefradrag i regionerne på 15.500 kroner per person om året ud over det almindelige personfradrag. Samtidig er skatteprocenten på 18,50 procent frem for 22 procent i resten af Norge.

Og så er det muligt at få reduceret 10 procent om året af et studielån op til en grænse på 25.000 kroner, hvis nyuddannede borgere bor mindst 12 sammenhængende måneder i området.

Eksempler på lønninger


Uddannede socialrådgivere:

Sagsbehandler: Nyuddannet - grundløn 23.3795,09 kr. før skat. Efter 4 år - grundløn 25.202.52 kr. før skat

Socialrådgiver i socialt arbejde: Nyuddannet - grundløn 25.467,77 kr. før skat. Efter 7-8 års anciennitet - grundløn 26.846,91 kr. før skat


Uddannet lærere i folkeskolen
Nyuddannet: grundløn 23.931.89 kr. før skat
Lærere efter 8 år: grundløn 30.513,16 kr. før skat

Kilder: IMAK, AK

For lærere i grundskolen er der en ekstra rabat i studielånet - nemlig yderligere 20.000 norske kroner i året.

Det har været med til at sikre, at indbyggertallet i regionen har holdt sig stabilt over de seneste 25 år.

Og især et større personfradrag kunne være en af metoderne til at tiltrække flere til at søge arbejde uden for de større byer herhjemme, vurderer Siumut-borgmesteren.

- Det er ikke bare i vores kommune, men for hele Grønland vil det være en gevinst, hvis der var en økonomisk gevinst ved at rejse til de steder, hvor der mangler arbejdskraft, siger Palle Jeremiassen.

Mindst 3-4.000 ekstra om måneden

Ifølge Jeremiassen bør personfradraget som minimum være på ekstra 3-4.000 kroner om måneden per person - hvis ikke mere. 

For leveomkostningerne i for eksempel Nordgrønland er højere end i Nuuk, og transporten til og fra er en ekstra omkostning også.

Og selv folk fra området er svære at få hjem efter endt uddannelse, siger Palle Jeremiassen.

- Selv folk, som er uddannet inden for socialområdet, vil ikke tilbage til Upernavik, selv om de kommer fra Upernavik. Det drejer sig om lønforhold, boligforhold, sanitet og fritidsaktiviteter, siger han.

LÆS OGSÅ Lammende kritik af anbringelser i Avannaata: Et-årigt barn med gonorré og mange børn uden værger

Hos lærernes fagforening, IMAK, har man sikret en ordning, hvor lærere i Østgrønland og Upernavik-distriktet sparer op til 60.000 kroner før skat sammen over tre år på en særskilt konto. Derudover har lærere i bygder landet over også en ordning om lavere betaling af boligforhold. 

I forslaget fra Palle Jeremiassen er der ikke tale om mere i løn, men skattelettelser. Og det vil til en start give færre indtægter til kommune- og landskassen, men på sigt give langt større besparelser, mener han. For udgifterne til det offentlige bliver kun større, når især sociale forhold vokser kommunen over hovedet.

Derfor skal der tænkes nyt, mener han.

- De traditionelle veje, vi har gået, har ikke ændret noget som helst i de seneste 20 år. Det må vi erkende.