Forskere overrasket over resultater med gletsjermel
Forskerne ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet (KU) lå ikke ligefrem søvnløse, da de i foråret startede en række forsøg med gletsjermel.
- Jeg tør godt sige, at vi var ret skeptiske over for, om det kunne noget, siger professor Andreas de Neergaard til KNR.
I forsøgene har forskerne drysset knuste gletsjersten fra Grønland - også kaldet gletsjermel - ud over majsplanter og urteplanten lupin for at teste gletsjermelet som gødning.
Og til forskernes store overraskelse var effekten utrolig synlig efter bare få måneder.
- Til vores store forbløffelse vokser de betydeligt bedre, hvis man ellers sørger for, at der er noget kvælstof. Der er ikke noget kvælstof i gletsjermelet, men der er en lang række andre næringsstoffer, som planterne skal bruge. Så selv i relativ korte forsøg - to måneder eller lignende - er planterne i stand til at opløse næringsstofferne i gletsjermel og vokser betydeligt bedre, end hvis de ikke får tilført materialet, siger Andreas de Neergaard.
Fra Arktis til troperne
I spidsen for projektet står geologiprofessor Minik Rosing, der sammen med en række forskere forsøger at sætte fokus på unikke materialer i Grønland, som kan betyde nye handelsmuligheder. Det sker i projektet 'Greenland Perspective'.
LÆS OGSÅ: FUTURE GREENLAND Minik Rosing vil vende grønlandske 'svagheder' til fordele
Idéen om gletsjermelet kom ud fra tanken om, at de mest næringsholdige jorde i verden er dér, hvor den seneste istid stoppede, fortalte Minik Rosing i maj til DR.
- Isen knuser underlaget og grundmaterialet og ligger ny frisk mineralnæring ud på jorden foran sig (…). Nu ligger den sidste rest af is i Grønland og pumper det samme materiale ud.
Og det er noget, som muligvis kan blive til gavn for økologiske landmænd, som søger efter naturlig gødning, og for bønder i troperne, hvor jorden er udpint af varmen.
- Målgruppen er småbønder i udviklingslande, som dyrker deres afgrøder på dårlige jorde, for hvem det kan være et prisbilligt alternativt til de gødninger, som de ellers kan købe, siger Andreas de Neergaard fra KU.
Flere beregninger
Det er endnu for tidligt at sige, om gletsjermelet kan blive en fremtidig eksportvare fra Grønland, og hvad omfanget i så fald vil være.
Først skal der laves flere forsøg, blandt andet på marker i Brasilien, som sker i samarbejde med University of Sao Paulo, takket være en nylig bevilling på 5 mio. kroner til projektet fra Novo Nordisk.
Derudover kommer en stribe beregninger på mulige indtægter med materialet. Gletsjermelet skal nemlig ikke bearbejdes, hvilket betyder, at der umiddelbart er relativt få arbejdspladser i Grønland med en produktion af materialet. Geltsjermelet kan nemlig bare “tages, flyttes og spredes,” som Rosing siger.
I stedet skal man bygge en særlig produktion op i Grønland med produkter baseret på gletsjermelet, hvis det skal skabe et større antal arbejdspladser i landet.
Til gengæld er der rigeligt af det finurlige mel. Ifølge beregninger producerer de smeltende gletsjer i Grønland cirka én milliard tons gletsjermel om året. Hertil kommer ophobninger af materialet gennem de seneste 10.000 år.
