Forskere fastlægger fjeldørredens færd i fjorden
I disse dage er forskere fra Norge, England og Bulgarien i Qaqortoq. De næste 10 dage skal de fange fjeldørreder for bedre at forstå klimaforandringerne. Både her i landet, men også i hele verden.
Det fortæller Jan Grimsrud Davidsen, som er professor på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet:
- At prøve at forstå, hvad der sker med naturen i fremtiden, er et stort puslespil. Vi vil forsøge at lægge et par af de puslespilsbrikker ved at blive klogere på, hvordan klimaforandringerne påvirker fjeldørreden, siger han.
De har dog ikke tænkt sig at spise fjeldørreden, efter den er fanget. Tværtimod behandler de fisken efter fangsten med den største forsigtighed:
- Når vi har fanget fisken, så bedøver vi den, så den ikke mærker noget. Ligesom man gør med mennesker på et sygehus. Så laver vi et snit på halvanden centimeter, og der putter vi et lille fiskemærke ind, og så syr vi den sammen igen, fortæller han.
Derefter kan forskerne følge fjeldørreden og dens færd de næste 400 dage.
For senderen, som nu sidder inde i fisken, sender et lille signal ud, som bliver opfanget af små lydstationer - på størrelse med en termokande - som forskerne har placeret rundt omkring i fjorden, fortæller Jan Grimsrud Davidsen:
- Vi fanger og mærker 80 fjeldørreder med et elektronisk mærke, som sender et kodet lydsignal ud. Så vi kan se, at fisk nummer et har været derovre i fredags og i den anden ende af fjorden om tirsdagen. Samtidig kan vi se, hvad temperaturen har været, siger han.
Fjeldørreden kan forklare klimaforandringer
Formålet er at forstå, hvordan temperaturstigningerne påvirker fisken, og hvor den helst vil opholde sig. Den er nemlig en helt særlig fisk, som er mere fintfølende end andre fisk og derfor fornemmer temperaturen omkring den, fortæller Jan Grimsrud Davidsen:
- Fjeldørreden er den fisk, der bliver født i ferskvand, og som lever længst mod nord i hele verden. Den lever helt oppe i Nordgrønland, på Svalbard og i Nordrusland. Og klimaforandringer ses tydeligst her nordpå, og derfor er det nok den fisk, som vil blive allermest påvirket af klimaforandringerne, siger han.
Men kortlægningen af fjeldørredens færd skal ikke kun være med til at give os dårlig samvittighed over, hvordan vi tvinger fisken til at finde nye jagtmarker, når vi skruer op for varmen på hele kloden.
For hvis vi prøver for en stund at sætte os i fjeldørredens sted, så kan vi måske helt egoistisk sikre os, at der også er fjeldørreder at fortære i fremtiden, fortæller Jan Grimsrud Davidsen:
- Den kundskab, vi indsamler, kan I som bor i Grønland bruge, hvis i vil forvalte den til det bedste for jer og fjeldørreden. Så man kan vurdere, om man skal være lidt forsigtig med at fiske efter den på nogle bestemte tidspunkter af året. Så er der også fjeldørred i fremtiden til vores børn og børnebørn.
