Forsker om Nato-debat: Selvstændigt medlemskab er ikke muligt
Nato har været et glødende emne i tidligere valgdebatter, og det nuværende folketingsvalg er ingen undtagelse.
På nuværende tidspunkt er der ikke Nato-styrker i Grønland, men står det til folketingskandidat Justus Hansen (Demokraatit) skal det laves om. Han går til valg på, at Nato skal have mulighed for at etablere sig i Grønland, mens Siumuts folketingskandidat Markus E. Olsen mener, at Grønland bør søge et selvstændigt medlemsskab af Nato.
- Nato er en alliance mellem 30 medlemslande, der samarbejder om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål.
- Grønland og Færøerne er omfattet af Danmarks medlemsskab af Nato.
- Danmark har været medlem af Nato siden 1949.
Nuværende folketingsmedlem og folketingskandidat Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit mener derimod, at det vil være at optrappe til konflikt, hvis Grønland søger Nato-samarbejde.
Og at dén diskussion er på dagsordenen, er der god grund til.
Med krigen i Ukraine står verden nemlig over for en ny sikkerhedstrussel, siger Rasmus Leander Nielsen, der er centerleder ved Nasiffik på Ilisimatusarfik.
Men politikkernes diskussion stemmer ikke overens med, hvordan tingene forholder sig i virkeligheden, vurderer forskeren.
- Inuit Ataqatigiit har eksempelvis været ude og sige, at man ikke vil have Nato styrker i Grønland. Det er medlemslande af Nato, som kan blive enige om at have en delegation, siger Rasmus Leander Nielsen til KNR.
LÆS OGSÅ Folketingskandidater er komplet uenige om Nato
Han forklarer, at det er en udbredt misforståelse at tro, at Nato har sin egen hær.
- Og så på den anden side har der været en del diskussion omkring, at Grønland allerede nu skal søge om medlemskab til Nato. Det har jeg meget svært ved at se, at der vil komme noget ud af, fortsætter Rasmus Leander Nielsen.
Kræver selvstændighed
Forskeren henviser til Siumuts udmelding om, at Grønland selv skal søge optagelse i Nato.
Det er på trods af, at Grønland allerede er en del af Nato i kraft af Danmarks medlemskab, som har været en del af forsvarsalliancen siden 1949.
For ifølge Rasmus Leander Nielsen er det på nuværende tidspunkt slet ikke muligt for Grøland selv at blive en del af Nato.
Selvom Grønland har en vigtig rolle i Nato, er det et krav, at man er en selvstændig stat for at blive en del af forsvarsalliancen.
- Det vil være i karambolage med grundloven, og dermed vil de danske politikere modsætte sig, at Grønland selv bliver en del af Nato. Samtidig vil andre lande også være meget varsomme med at åbne for en proces, der ikke har med en selvstændig stat at gøre, siger han.
Islandske tilstande
Hvis det står til Markus E. Olsen skal Grønland søge Nato-medlemskab på samme vis som Island, hvor Island ikke selv bidrager med forsvar til Nato.
Men i modsætning til Grønland, der er en del af rigsfællesskabet, er Island et suverænt land og kan derfor melde sig ind i organisationer for selvstændige stater som Nato.
LÆS OGSÅ Sverige og Finland har officielt søgt om Nato-medlemskab
Derfor er en islandsk model heller ikke realiserbar for Grønland på nuværende tidspunkt, vurderer Rasmus Leander Nielsen:
- Også der er der lang vej for Grønland for at kunne sætte flueben ved de ting, der bliver krævet fra Natos side, siger Rasmus Leander Nielsen.
I maj måned i år blev Grønland og Danmark enige om en forsvarsaftale til 1,5 milliarder kroner til øget overvågning i Arktis.
Den indebærer blandt andet overvågningsdroner, kystradarer og en ny beredskabsuddannelse i Grønland. For nyligt startede en proces, hvor en grønlandsk diplomat fast sendes til NATO's hovedkvarter i Bruxelles.
