Folketingskandidater er komplet uenige om Nato
Demokraatits folketingskandidat Justus Hansen var klar i spyttet, da han meldte sit kandidatur til folketingsvalget: Nato skal have mulighed for at etablere sig i Grønland.
Og at Nato er blevet en del af valgdebatten til folketingsvalget er der god grund til. Med krigen i Ukraine har sikkerhedssituationen ændret sig i Europa.
Men folketingskandidater for de to regeringspartier Inuit Ataqatigiit og Siumut er komplet uenige om Grønlands rolle i Nato.
LÆS OGSÅ Justus Hansen går til valg: Grønland er også i krig
Ifølge Siumuts folketingskandidat Markus E. Olsen er det vigtigt, at Grønland bliver selvstændigt medlem af Nato.
Det er på trods af, at Grønland i forvejen er en del af Nato gennem Danmarks medlemskab.
- Grønland er indlemmet I Nato i kraft af rigsfælleskabet med Danmark. Men Grønland har ikke nogen indflydelse, og vi er som land aldrig blevet spurgt, om vi vil være en del af Nato, siger Markus E. Olsen og henviser til, at Danmark blev en del af Nato-alliancen i 1949, hvor Grønland var en koloni under dansk styre.
- NATO er en alliance mellem 30 medlemslande, der samarbejder om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål.
- Grønland og Færøerne er omfattet af Danmarks medlemsskab af NATO.
- Danmark har været medlem af NATO siden 1949.
Islandsk model
Hvis det står til den tidligere præst og nu folketingskandidat Markus E. Olsen, skal Grønland blive medlem af Nato på samme vis, som Islands medlemskab.
Selvom Island er medlem af Nato, bidrager landet ikke med militær til forsvarsalliancen. Det er ellers en betingelse for at blive en del af Nato.
- Vi burde samarbejde med Nato om særligt overvågning af grænserne, og det samarbejde skal Grønland selv udforme, siger Markus E. Olsen.
Eskalerer situationen
Den idé er Inuit Ataqatigiits folketingskandidat Aaja Chemnitz uenig i.
Hun mener, at det ville optrappe en konflikt, hvis Grønland melder ud, at man gerne vil have Nato-styrker i landet.
Nato’s medlemslandene bidrager nemlig med militær tilstedeværelse, hvis et medlemsland er truet.
LÆS OGSÅ Medie: Forsvarets fly og skibe i Arktis er slidte
Derimod mener hun, Naalakkersuisut indtil videre har håndteret Ukrainekrigen på den rigtige måde.
- Det vil være at eskalere en sitiuation. Vi har en krigssituation i Europa, som gør, at man bliver nødt til at handle klogt, siger Aaja Chemnitz og fortsætter:
- Det er klogt, at man fra Naalakkersuisuts side har stået skulder ved skulder med både Færøerne og Danmark i denne her sag og sagt, at vi tager afstand fra krigen i Ukraine, siger Aaja Chemnitz.
Aaja Chemnitz og Markus E. Olsen er dog enige om, at der skal være mere overvågning af luftrummet over Grønland.
Men overvågningen skal ikke ske i samarbejde med Nato, siger Aaja Chemnitz.
Derimod vil IA afsætte 90 milliarder kroner til et forsvarsforlig i de kommende år, siger Aaja Chemnitz:
- Vi vil gerne have mere viden om, hvad der sker i luftrummet omkring Grønland, for vi ved ikke nok i dag. Og det er afgørende for, at vi får håndhævet suværineteten, for det er der brug for, hvis andre lande krænker luftrummet.
Partier tager afstand fra IA
Naleraq og Demokraatit har også blandet sig i diskussionen om Nato.
Ifølge de to partier er det vigtigt at styrke Grønlands sikkerhed - særligt set i lyset af den geopolitiske situation.
Begge partier tager afstand fra Aaja Chemnitz udmeldinger.
- Fra Naleraq må vi på det kraftigste melde fra over for Aaja Chemnitz og hendes isolationistiske forsøg på at binde os til Danmark. Derimod er det mere udtryk for rettidigt omhu, hvis vi snarest får en forsvarsaftale indgået mellem Grønland og USA, der skal træde i kraft snarest muligt, siger Naleraqs folketingskandidat Kiista Fencker ifølge Sermitsiaq.
