Udsigt til kræftpakkeforløb i Grønland: Forening roser planerne - ekspert og lægeforening er skeptiske

Ethvert fremskridt til at knække cancer i Grønland er positivt.

Det er hovedreaktionen fra Bent Møller, fungerende sekretariatsleder hos Neriuffiit Kattuffiat - Kræftens Bekæmpelse i Grønland - på udsigten til, at landet skal have sine egne kræftpakkeforløb.

Det fremgår af den sundhedsaftale, som et flertal i Inatsisartut vedtog i november.

- Vi er glade for, at man endelig begynder at arbejde med kræftpakker. Det, der nu er kommet, er en start på hurtigere kræftbehandling i Grønland, siger Bent Møller.

Og der er god grund til at have mere fokus på kræftområdet. Et studie fra 2018 viser, at vi her i landet har samme risiko for at blive ramt af kræft som folk i de nordiske lande.

Men dobbelt så mange af os dør af en kræftsygdom end i de nordiske lande. Hovedårsagen er, at kræftsygdommen bliver opdaget alt for sent.

Sundhedsøkonom: Ikke kræftpakker som i Danmark

Ifølge sundhedsaftalen skal Nuuk og Ilulissat være hovedstæderne for kræftbehandlingen.

Kræftpakkerne skal kunne tilbydes inden for alle kræftområder 'tilpasset sundhedsvæsenet i Grønland', står der i aftalen. Og så skal,udredning og behandling ske på 'et højt internationalt niveau', står der også. Desuden skal en del patienter stadig til kræftbehandling i Danmark.

Og ambitionerne er positive, siger Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet i Dannmark og næstformand i Sundhedskommissionen herhjemme.

Men han understreger, at man ikke skal forvente, at kræftpakkerne bliver som i Danmark.

- For det første skal man bemærke, at det er kræftpakker tilpasset grønlandske forhold. Eksempelvis vil man ikke kunne gøre det som i Danmark, hvor man har en maksimal ventetid på udredning og behandling, for det kan næsten ikke imødekommes i Grønland. 

I dag har kræftpatienter i Danmark ret til at komme i behandling inden for bestemte tidsfrister. Det afhænger af kræftformen, men som udgangspunkt er fristen 14 dage fra, at kræftdiagnosen er stillet, og til patienten enten skal opereres, have strålebehandling eller modtage medicinsk behandling.

Men det er stadig en god ide at undersøge, om flere patienter i Grønland kan blive undersøgt og også behandlet hurtigere end i dag, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Sagen er, at kræft opdages relativt sent i Grønland. Og vi ved, jo senere en kræft opdages, jo ringere bliver helbredelsesmulighederne, siger han.

Svært at tiltrække speciallæger

Også hos Lægeforeningen i Grønland er formanden, overlæge Charlotte Mumm Ring, glad for, at politikerne vil gøre mere for at hjælpe kræftpatienter.

- Vi ser på det initiativ som værende ambitiøst. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at kræftpatienter i Grønland, ligesom i andre lande, har brug for en hurtigere udredning og behandling.

Ifølge politikerne skal de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat være med til at sikre, at det grønlandske sundhedsvæsen kan tiltrække såkaldte onkologer, det vil sige læger med speciale inden for kræftområdet.

Men det er at sætte målet for højt, siger Charlotte Mumm Ring.

- Fra Lægeforeningen side tænker vi, at det godt kan være en smule urealistisk, at man også skal have en højt specialiseret niveau af behandling på kræftområdet på internationalt niveau to steder i Grønland. Det grønlandske befolkningstal er ikke så stort, at man nødvendigvis kan få kompetencerne til at opretholde det på to sygehuse i Grønland.

I stedet anbefaler foreningen, at der bliver lavet flere undersøgelser på regionssygehuset i Ilulissat for at slå fast, hvad patienterne fejler, mens krætbehandlingen bliver centreret til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

- At lave noget af udredningen i Ilulissat kan give god mening, for så har man også nord dækket ind. Så er der ikke forsinkelse på grund af, at man har manglende kapacitet i Nuuk. 

Kjeld Møller Pedersen mener heller ikke, at det er realistisk med tiltrække læger med speciale i kræftbehandling til flere steder i landet. 

I stedet vurderer han, at man i kommende kræftpakker herhjemme skal gøre mere brug af telemedicin og hjælp fra Danmark.

- Der kan gøres meget ved at kombinere, at der er nogen til stede, eksempelvis på Dronning Ingrids Hosptial, der laver undersøgelser og konfererer med kræftlægerne i København. Man kan også se på patienter hen over telemedicinske forbindelser. 

Ønske om fokus på for raske kræftpatient

Hos Neriuffiit Kattuffiat vil det ifølge Bent Møller være en stor fordel, hvis bare patienter langt hurtigere kan få svar på, hvad de fejler.

Én ting har politikerne dog ikke taget med i sundhedsaftalens afsnit om kræftpakker; nemlig fokusset på efterbehandling.

Mange tidligere kræftpatienter kæmper nemlig med skavanker og bivirkninger oven på en vellykket kræftbehandling.

- Vi ved, at mange tidligere kræftpatienter døjer med helbredet på mange forskellige måder. Eksempelvis hos en, der har haft kræft i mundsvælget, går det ud over tænder og kæbe, så man ikke kan spise ordentligt, siger Bent Møller og tilføjer:

- Man er nødt til at kigge på en kræftpatient, selv om vedkommenet er erklæret rask. De må følges, også efter en rask-erklæring.