Forældre skylder knap en halv milliard i børnepenge - du og jeg betaler
438 millioner, 633 tusinde og 148 kroner.
Så mange penge mangler i landskassen lige nu på grund af forældre, der ikke har formået at få betalt de penge, de skylder i underholdsbidrag.
Et underskud, som i sidste ende ender hos dig og mig.
For uanset om den ene forælder betaler eller ej, så bliver underholdsbidraget udbetalt til den enlige forsøger, og landskassen må så dække beløbet.
Det er både alvorligt og urimeligt, siger naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA).
- Jeg får jo tallene ind løbende, og jeg bliver nedslået hver gang. Jeg kan godt håndtere folk, som ikke har betalingsevnen, men bliver frustreret og vred, når der er evne, men ikke vilje. Der går noget samfundssind tabt, der rammer borgerne, men endnu vigtigere børnene. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger hun.
Det er ikke muligt at sige præcist hvor mange, som ikke er i stand til selv at betale. Men i Skattestyrelsen skyder de på, at det er størstedelen.
Mændene mangler ansvarsfølelse
Der er tale om i alt 4079 personer – primært mænd – som skylder Selvstyret en ordentlig pose penge. I gennemsnit 93.148 kroner hver. Helt præcis er fordelingen mellem kønnene 901 kvinder og 3808 mænd.
Og netop at så stor en del af skyldnerne er mænd, kalder på en større samfundsdiskussion om deres ansvarsfølelse som fædre – eller manglen på samme. At man som mand skal tænke sig om en ekstra gang, inden man sætter liv i verden, mener Naaja Nathanielsen.
- Hvis man er seksuelt aktiv, skal man også tage ansvaret for, hvad der kan komme ud af det – og det er jo børn. Og de har altså krav på en god opvækst og penge fra deres forældre, siger hun og forsætter:
- Jeg tror, det er rigtigt vigtigt, at man gør sig det klart, at intet er gratis. Det at have børn koster både hjerteblod og tid, men det koster altså også kroner og øre. Man skal have råd til at have dem. Det mener jeg, er en del af det at være voksen.
Men ifølge styrelseschef i Skattestyrelsen Kim Neumann Nielsen er det helt store problem, at mange af mændene ikke har nogen indtægt. Derfor kan gælden ikke inddrives gennem skatten, som man ellers ofte gør, når nogen skylder staten.
Derfor stiger gælden langsomt, og styrelsen står reelt uden nogen måde at få pengene igen.
Samfundet skal støtte de svage
Derfor må man også til at indse, at selvom der er en vilje, skal der også være en vej. En vej samfundet skal være bedre til at skabe, så forældrene kan tage ansvaret på sig, siger Naaja Nathanielsen.
- Det, der er interessant, er, at vi hele tiden ser nye sager. Så vi skal jo stoppe blødningen, og der bliver vi nødt til at se på det større billede. Der er formentlig en masse restancer, vi må indse, vi aldrig får i kassen og må afskrive, siger hun.
Samtidig er skattereformer, fattigdomsgrænse og gældsrådgivning nogle af de værktøjer, som Naaja Nathanielsen som naalakkersuisoq har i sin værktøjskasse og har tænkt sig at bruge for at få gjort op med den store gruppe af forældre, som hverken kan forsørge sig selv eller de børn, de har sat i verden.
Men det er samtidig vigtigt for hende at understrege, at det er urimeligt, hvis man forventer, at staten tager forældrerollen på sig. Derfor skal vi til at snakke om den enkeltes ansvar overfor fællesskabet. Både som forældre og som borger.
- De fleste af os kan godt forstå, at nogle kan havne i en situation, hvor de har brug for hjælp. Men jeg tror, det støder folks retfærdighedssans, at der er nogle, som har pengene og aktivt vælger ikke at betale deres regninger, for det går ud over os alle sammen, siger hun og forsætter:
- Så der er nogle mere grundlæggende snakke om ens ansvar som borger. Der er ingen gratis omgange i et samfund, hvis det skal køre rundt. Hvis man kan bidrage, så skal man bidrage. Det gør man ved at få sig en uddannelse, tage sig et arbejde og bidrage til samfundsøkonomien.