Forældre støtter pædagogers kamp

Vuggestuen er underbemandet og der er alt for tit nye vikarer, som ikke engang kender børnenes navne. Det er meget utrygt, siger en af forældrene til KNR.
- Hvis der er for lidt personale, og de har travlt med at lave alle mulige andre ting, og børnene ikke har nogle at henvende sig til, reagerer de forskelligt. Nogle bliver indadvendte og nogle vil reagere voldsomt, siger Inaluk Olsen Heilmann. Foto © : Paalu Møller/KNR
13. september 2020 11:23

En forældregruppe fra daginstitutionen Sikkersoq i Nuuk kommer med et opråb om, at pædagogerne har alt for dårlige arbejdsvilkår.

Det er til trods, at de sørger for, at børnene får en godt start udenfor hjemmet, siger Inaluk Olsen Heilmann, fra forældregruppen.

- De har en meget vigtigt rolle i samfundet, de bygger jo fundamentet op altså, siger Inaluk Olsen Heilmann.

Personalemangel og vikarer, der ikke kender børnenes navne, er nogle af problemerne, som møder hende, når hun skal aflevere sit et-årige barn til vuggestuen.

Det er et problem, der har konsekvenser for mange ting, og det bør løses, mener Inaluk Olsen Heilmann.

Det kan det for eksempel gøres ved at forbedre pædagogernes arbejdsvilkår, og så skal lønnen afspejle pædagogernes uddannelselængde på tre et halvt år, og deres arbejdsbelastning.

LÆS OGSÅ For få pædagoger: Kommuneqarfik Sermersooq bryder loven

For som det er nu, har forældrene oplevet, at én medarbejder alene havde ansvaret for 14 vuggestuebørn.

- Hvis der er for lidt personale, og de har travlt med at lave alle mulige andre ting, og børnene ikke har nogle at henvende sig til, reagerer de forskelligt.

- Nogle bliver indadvendte og nogle vil reagere voldsomt, siger Inaluk Olsen Heilmann.

Lovgivningen siger, at der minimum skal være en pædagog, en pædagogisk uddannet og en medhjælper for hver børne gruppe.

Inaluk Olsen Heilmann mener, at kommunen bør tage ansvar overfor børnenes sikkerhed og handle for at leve op til loven.

Kommunikationen mellem personale og forældre halter også, hvor forældrene ofte ikke bliver informeret, når der mangler personale.

- Det kan vi ikke få lov til, fordi personalet har fået at vide fra kommunen, at de har ingen rettigheder i forhold til at udtale sig om personalesager.

Det giver utryghed, som også har konsekvenser for deres arbejde.

LÆS OGSÅ Børnehaveleder: Udviklingsmuligheder kan hjælpe med at fastholde personale

- Så tænker man også: bliver de trøstet, bliver de skiftet, bliver de hørt?

- Og man er meget bekymret for, hvordan ens barn har det, og hvordan mon det er, når jeg kommer og henter. Er det nogle nye pædagoger, som jeg ikke kender? Kender de barnets navn?

Spørger Inaluk Olsen Heilmann retorisk.

Direktøren for Forvaltning for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq oplyser til KNR, at kommunen arbejder hårdt med at skaffe mere personale til daginstitutionerne.

- Manglen på personale skaber i mange tilfælde et presset arbejdsmiljø. Derfor gør vi også en hel del for at tiltrække og fastholde medarbejdere i daginstitutionerne, skriver hun.

Kommunen forsøger for eksempel at styrke sparringen mellem pædagogerne for at hæve arbejdsmiljøet pædagogerne i mellem.

- I øjeblikket er der dog ventetid på boliger i Nuuk og det betyder, at vi må indsætte vikarer, indtil vi kan tilbyde den nyansatte en personalebolig, fortætter direktøren.

Lone Nukaaraq Møller har inviteret forældrene til et møde for at informere om situationen og hvad kommunen gør, for at løse sine udfordringer på området.