Det er ikke kun de fire adopterede, der kræver godtgørelse fra den danske stat, der er utilfredse med den afvisning, der nu er landet fra socialministeriet.

Også de to folketingspolitikere, IA’s Aaja Chemnitz og Naleraqs Aki-Matilda Høegh-Dam, er uforstående over for afslaget.

- Det er virkelig dårlige nyheder, siger Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Jeg bliver virkelig harm, hvis man giver et rent afslag uden at anerkende, at her er der noget, der skal undersøges, eller tages op på anden måde politisk.

De fire adopterede, der er repræsenteret af Pramming Advokater, kræver hver en godtgørelse på 250.000 kroner fra staten for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres biologiske forældre i perioden 1950’erne og frem til 70’erne.

Fælles for de fire adopterede er, at de mistede deres grønlandske rødder, familie og sprog, da de blev adopteret af danske familier.

Det var på Grønlands nationaldag den 21. juni 2024, at kravet om en godtgørelse på samlet en million kroner blev sendt afsted. Men nu har socialministeriet afvist kravet. Og spørger man Aki-Matilda Høegh-Dam, er hun ikke overrasket.

- Det er mangel på vilje fra dansk side til at tage reelt ansvar for de koloniale strukturer og gerninger, som den danske stat har begået imod den grønlandske befolkning. Hvis der reelt set er politisk vilje til det, ville man også have fundet en løsning, siger hun.

Et ærgerligt signal

Igennem de senere år har flere af fortidens mørke kapitler som spiralsagen, sagen om de juridisk faderløse og adoptioner uden samtykke slået ud i lys lue og sat relationen mellem Grønland og Danmark under lup.

Samtidig har der i særligt det seneste halve år været ekstra meget opmærksomhed på de to lande og rigsfællesskabet, efter at den amerikanske præsident Trump gentagende gange har ytret ønsket om, at Grønland skal i amerikanske hænder.

Men denne her sag hjælper bestemt ikke på relationen mellem Grønland og Danmark, mener Aaja Chemnitz.

- Vi er et sårbart sted, hvor der har været ekstraordinært pres fra amerikansk side, men hvor vi heller ikke har leveret på at sikre et bedre og fornyet rigsfællesskab.

- Derfor synes jeg, at det her stritter i en anden retning, hvor vi ikke tør anerkende de historiske sager, der har været mellem Grønland og Danmark, og den betydning det har for relationen i dag. 

- Så det er i hvert fald et forsoningsarbejde, som man fra dansk side ikke anerkender, at de her adoptioner er en del af. Og det synes jeg er et virkelig ærgerligt signal at sende til den grønlandske befolkning, siger hun.

Vil kræve ny lov

Derfor vil Aaja Chemnitz nu se på, om man kan trække i andre tråde for at få en anerkendelse fra dansk side, siger hun.

Det samme vil Aki-Matilda Høegh-Dam, der efterspørger, at man fra grønlandsk side sætter foden ned over for Danmark, hvor det er nødvendigt – og det er det her, må man forstå.

- Den grønlandske befolknings smerte fra de koloniale strukturer, der kørte igennem 70’erne, 80’erne endda helt frem til i dag, bliver negligeret, siger hun.

Står det til Naleraq-politikeren bør der laves en ny lov i Folketinget, der sikrer, at Danmark tager ansvar for “alle sine koloniale gerninger over for Grønland”.

Selv kigger Aki-Matilda Høegh-Dam på offererstatningsloven som inspiration.

- Hvor dem, der har oplevet de her uretfærdigheder vil kunne søge erstatning og have krav på erstatning med det samme uden at skulle igennem en retssag. 

- Den slags lov synes jeg, der er præcedens for, hvor Danmark tager fuldt ud ansvar for de koloniale strukturer, der har evig mén for de berørte i Grønland.