Folk strømmer til Tivoli

Grønland i Tivoli er åbnet med koncerter og modeshow. Se billeder som Arktis Media har taget.
Skrevet af Noah Mølgaard
31. juli 2012 12:01

Første dag i Grønland i Tivoli bliver besøgt af mange, hvor venner og bekendte brugte lejligheden til at hilse på hinanden og opdatere med nyt hjemmefra.

Konferancier Carsten Siegstad byd velkommen inden Grønland nye rockstjerner Small Time Giants gik på scenen og fyldte den kendte forlystelsespark med lyden af forvrænget guitarlyd og sang.

Og hvis man er til blidere toner, så gik operasangeren Josef Josefsen på scenen i Pantomi teateret, hvor han blev akkompagneret af Vagn Sørensen. Og et par hundrede lyttede til blandt andet vuggesangen "Innarta anaanaga",  som mange har lært mens de var spæde.

Andre udstillinger var skræddersyet til moden, hvor tøjdesignere som Bibi Chemnitz og Isaksen Design viser deres bud på grønlandsk modetøj. Der opstillet boder, som forskellige firmaer bruger til promovering af deres produkter.

Den store plæne bliver trækplaster når rockgrupperne Nanook og Inuit Feet giver los for deres musik.

Grønland i Tivoli fortsætter imorgen med masser af musik, udstillinger og ikke mindst gensynsglæde blandt de mange tusinder, der lægger vejen forbi Tivoli.

Arrangørerne forventer omkring 40.000 vil lægge vejen forbi idag og imorgen.