Fokus på bygdesundhed

Der skal ansættes flere sygeplejersker som skal oplære sundhedspersonale i bygderne. Det siger naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen i lokalavisen Sivdlek.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
05. april 2016 05:18

Her anbefaler hun at der bliver ansat flere bygdesygeplejersker, som kan behandle mindre skader og indgreb, der ikke kræver at en læge er til stede.

Hvis flere i bygdernes sundhedspersonale blev uddannet ville det betyde færre udgifter for sundhedsvæsenet, mener naalakkersuisoq.

- I stedet for at sende patienter til byerne vil behandlingen ske lokalt i bygden og derved kan sundhedsvæsenet spare en hel del udgifter, siger Doris Jakobsen.